Kontakt os






 


Tirsdag 21. december 2004
Sverige: Filminstruktører vandt over TV4
TV4 begik en fejl ved at afbryde spillefilm for at vise reklamer. Afbrydelserne krænkede de svenske instruktører Claes Erikssons og Vilgot Sjömans ophavsret, fastslog byretten i Stockholm i går mandag iflg. Ritzau. Domstolen fastslog "at de i filmene indføjede reklameafbrydelser - som i og for sig var i overensstemmelse med radio- og tv-lovens regler om, hvornår annoncer må forekomme i spillefilm - indebar en sådan ændring af filmværkerne, at Claes Erikssons og Vilgot Sjömans kunstneriske egenart blev krænket". (SHN)

Mandag 20. december 2004
TV 2 frifundet i injuriesag anlagt af ISS
TV 2 er blevet pure frifundet for injurier mod rengøringsgiganten ISS. Tv-stationen havde givet kritisk medieomtale af rengøringsstandarden på slagterier. Læs mere

Lørdag 18. december 2004
Mediebureau: Danskerne foretrækker de kendte tv-stationer
De danske tv-seere foretrækker de kendte brands som DR, TV 2, TV3 og TV Danmark, skriver Markedsføring efter at have talt med Mikael Ostenfeld fra Carat. "Ser man på TV 2, DR, TV Danmark og TV3, så er der fortsat stor opbakning til disse brands. Der sker en fragmentering, fordi selskaberne har lanceret flere nichekanaler - havde de ikke gjort det, kunne det være gået meget anderledes - men så længe de kender deres besøgelses-tid, så foretrækker seerne de velkendte brands og deres måde at pakke programmerne på", siger Mikael Ostenfeld. (TN)

Lørdag 18. december 2004
Robinson Landskamp i januar på TV3
Anne Larsen, Saseline Sørensen, Frederik Fetterlein, Warny Mandrup og Asbjørn Riis forsvarer de danske farver, når TV3 over 10 hverdage i januar 2005 blænder op for Robinson Landskamp. Her kæmper de fem kendte danskere mod fem kändisser fra henholdsvis Norge og Sverige om at blive Nordens første kändis Robinson. Startskuddet lyder mandag den 10. januar kl. 20.00, og de følgende ni hverdage kan danskerne følge med i deres landsmænds strabadser i 40 graders fugtig varme i Malaysia. Det hele slutter i finalen fredag den 21. januar. (TN)

Lørdag 18. december 2004
DR meldt til politiet for forgiftning af fisk
I en udgave af DRs forbrugermagasin 'Kontant' blev en samling akvariefisk forgiftet. Det koster nu tv-stationen en politianmeldelse. Læs mere

Fredag 17. december 2004
Bob Dylan i tv - men kun i USA
Bob Dylan har for nyligt givet interview i det populære tv-program '60 Minutes'. Iflg. TV 2 | medienyt er programmet imidlertid klausuleret og må ikke vies i Europa - og dermed heller ikke på TV 2. (SHN)

Fredag 17. december 2004
Ingen radiostationer spiller Idols-vinder
Hun vandt Idols 2004 på TV3, men musikcheferne på de danske radiostationer har vendt tommelfingeren nedad. Rikke Emma Niebuhrs debut-single 'Get There' er ikke at finde på listen over de 100 mest spillede sange i den forgangne uge. Faktisk er Rikke iflg. Nielsen Music Control nummer 452 på hitlisten, og det er ringere end i sidste uge, hvor singlen var nummer 214. I praksis er der altså så godt som ingen radiostationer, der spiller singlen. Til gengæld går salget bedre: 'Get There' går i denne uge direkte ind på 2. pladsen på salgshitlisten. (SHN)

Fredag 17. december 2004
2004 gav rekord i tv-sening
De store begivenheder i 2004 kom til at betyde, at danskernes tv-forbrug i år når et rekordhøjt niveau. Blandt alle danskere tangerer tv-seningen rekordniveauet, som blev målt i 1998. Og blandt de 21-50-årige har tv-seningen aldrig været højere end i 2004. Læs mere

Fredag 17. december 2004
DR-journalister tabte Pedal-Ove-sag
Journalisterne Jørgen Pedersen og nu afdøde Sten Baadsgaard fik ikke krænket deres ytringsfrihed efter menneskeretskonventionens artikel 10, samtidig med at Højesteret i oktober 1998 idømte dem 20 dagbøder à 400 kroner og til at betale en godtgørelse på 100.000 kroner for injurier i tv-udsendelsen 'Politiets Blinde Øje', der blev sendt på DR TV den 22. april 1991. Det fastslog Storkammeret - "højesteretten" ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg fredag i en afgørelse med det spinklest mulige flertal: 9-8. Læs mere

Torsdag 16. december 2004
Nye reklameregler på DR kan forringe programmerne
En stram kurs over for sponsorer forbedrer DRs image, vurderer medieforsker, som samtidig tror at de nye reklameregler vil kunne mærkes på kvaliteten. Læs mere

Torsdag 16. december 2004
Opgør med politisk DR-bestyrelse
Regeringen arbejder stadig for en professionel bestyrelse i DR, og kulturminister Brian Mikkelsen (Kons.) bebuder en undersøgelse af udenlandske erfaringer på området. Læs mere

Torsdag 16. december 2004
DR vil bidrage med forslag til kulturkanon
DR har bedt kulturminister Brian Mikkelsen (K) om at få lov til at sidde med ved bordet, når der skal laves lister over dansk kulturhistories mest uomgængelige værker. Kulturministeren ønsker ikke at kommentere henvendelsen. Læs mere

Torsdag 16. december 2004
Viasat og Canal Digital tilkendt 1,2 millioner kroner i erstatning
Ejeren af en satellitudstyrsvirksomhed i Randers blev den 4. november 2004 ved Retten i Randers dømt til at betale en erstatning på 1.000.000 kroner til Viasat og Canal Digital. Derudover skal vedkommende også betale procesrenter, egen advokat samt Viasat og Canal Digitals sagsomkostninger. Den dømtes samlede udgifter i forbindelse med sagen når dermed et stykke op over 1,2 millioner kroner. Den dømte er også blevet pålagt at ophøre med at markedsføre, sælge og/eller vederlagsfrit at overdrage programkort (smartcards), hvis formål det er at give uautoriseret adgang til kodede radio- og tv-programmer. (TN)

Torsdag 16. december 2004
VM-speedway på DR og dk4 frem til 2008
DR Sporten har underskrevet en fireårig kontrakt på rettighederne til de individuelle verdensmesterskaber, Speedway Grand Prix, og VM for hold, Speedway World Cup. Dk4 transmitterer løbene, der afholdes om aftenen på lørdage hen over sommeren, direkte, mens DR1 bringer halvanden times sammendrag samme aften. "Vi er glade for at kunne vise Speedway Grand Prix på DR1, og med dk4 har vi fundet en ideel samarbejdspartner", siger DRs sportschef Olav Skaaning Andersen. (TN)

Torsdag 16. december 2004
DR afviser at levere billeder til kampagne mod Dansk Folkeparti
DR afviser at give partiet CD ret til bruge stationens billeder i en såkaldt folkekampagne mod Dansk Folkeparti. Billederne er taget under Dansk Folkepartis landsmøde i 1997, og viser fanebærende karseklippede unge mænd. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002