Kontakt os







 


Onsdag 18. december 2002
DR vil øge programeksporten
DR har netop taget hul på arbejdet med at formulere en eksportstrategi, som skal sikre at DR bidrager til en øget eksport af dansk kultur og underholdning. Det handler om at gøre programproduktion attraktiv for udenlandske tv- og radiostationer. Læs mere

Onsdag 18. december 2002
Sverige: Lisa Söderberg forlader SR
Øverste chef for Sveriges Radio, Lisa Söderberg, forlader sin stilling til september næste år, oplyser Dagens Media. Hun udtaler, at SR har en position som er stærk og stabil - med en økonomi i balance og en programvirksomhed på højeste niveau. Hun ser tilbage med stolthed på, hvad SRs medarbejdere har udrettet de eneste år. Lisa Söderberg fylder 60 til efteråret. (SHN)

Onsdag 18. december 2002
TV 2 Zulu bliver ekstra dyr
For mange tv-seere vil det blive en dyr affære, hvis de også efter nytår vil se Zulu, når TV 2's lillesøster overgår til at blive en delvist brugerbetalt station. Zulu sælges nemlig ikke i "en løs vægt", men indgår kun i pakker, hvor tv-seeren tilbydes/påtvinges en række andre stationer. Selv om TV 2 Zulu alene kun koster 125 kr. årligt vi f.eks. kunder hos TDC Kabel TV skulle af med 1.380 kr. årligt for at få Zulu på skærmen efter 1. januar, skriver Fyens Stiftstidende i dag. Canal Digital kunder må slippe 990 kr. årligt. (SHN)

Tirsdag 17. december 2002
Jens Gaardbo forlader TV 2 efter 14 år
En af TV 2s mest markante profiler, nyhedschef Jens Gaardbo (46), forlader TV 2 efter 14 år. Jens Gaardbo har været nyhedschef på TV 2/DANMARK siden 1. februar 1997. Han var med fra TV 2s begyndelse i 1988 og blev en af landets absolut bedste studieværter på TV 2/NYHEDERNE og på talrige aktualitetsudsendelser. Jens Gaardbo forlader nyhedsjournalistikken til fordel for en stilling som direktør og senior vice president i ledelsen af medicinalkoncernen Lundbeck. Læs mere

Mandag 16. december 2002
EM-finalen rundede to millioner seere
Mere end to millioner danskere fulgte søndag de danske hånd-boldkvinders EM-triumf på TV 2. Finalen mod Norge havde 2.059.000 seere i snit, og da seertallet var højest - i kampens slutning - fulgte 2.315.000 seere håndbold-dramaet. Seerne fulgte også i stor stil præmieoverræk-kelsen, som havde 2.148.000 seere. Søndagens EM-finale er dermed den mest sete sports-begivenhed i Danmark i mere end fire år. EM-slutrunden i kvindehåndbold er den væsentligste årsag til, at TV 2 og Zulu i sidste uge havde den højeste kommercielle seerandel siden en Tour de France-uge i 1997. TV 2-kanalernes kommercielle seerandel blandt de 21-50-årige var knap 73 pct. (SHN)

Mandag 16. december 2002
Zulu kampagne preller af
Hundredtusinder af husstande mister TV 2 Zulu fra årsskiftet. Stationens charmeoffensiv ignoreres af antenneforeningernes bestyrelser, og iflg. Morgenavisen Jyllands Posten søndag vil 90 % af de lokale antenneforeninger fjerne TV 2 Zulu fra 1. januar når kanalen kommer til at koste 10 kr. om måneden. Læs mere

Fredag 13. december 2002
1.8 mio. seere til Jugoslavien-Danmark
Med et seertal på 1.780.000 i gennemsnit til de to halvlege blev torsdagens EM-håndboldkamp på TV 2 mellem Jugoslavien og Danmark den mest sete sportsbegivenhed i Danmark i tre år. Da seningen var på sit højeste i kampens slutning, så over to millioner - helt præcist 2.040.000 - med på TV 2. Håndboldkampen overgik dermed både fodboldherrernes VM-ottendedelsfinale mod England i sommeren 2002 (1.686.000 seere) og sidste års VM-semifinale i kvindehåndbold mod Rusland (1.740.000 seere). Derimod overgik Jugoslavien-kampen ikke seertallet til håndboldkvindernes VM-kvartfinale mod Frankrig i december 1999. I kraft af høj sening i den forlængede spilletid nåede denne VM-kamp et seertal på 1.811.000. (SHN)

Fredag 13. december 2002
DR kan igen modtages i Sydeuropa
Fra i dag fredag den 13. december kl. 12 kan tusindvis af danskere bosiddende i Sydeuropa igen få glæde af DRs tv- og radioudsendelser på satellitten Intelsat 707. DR har - i samarbejde med Canal Digital og realiseret med støtte af Nordea Bank - dermed lanceret programtilbudet "DR Sydeuropa". Læs mere

Fredag 13. december 2002
Udnævnelse af ny TV 2 bestyrelse på vej
Tiden nærmer sig, hvor den radikale Jens Bilgrav-Nielsen (billedet) forlader posten som formand for TV 2s bestyrelse. Bilgrav benyttede forleden lejligheden til i en bemærkelsesværdig kronik i Information - under overskriften "Mordforsøg på TV 2" - at jamre over den kommende privatisering af kanalen. Men den 1. januar er det slut med Bilgrav. Kulturminister Brian Mikkelsen vil i løbet af meget kort tid udnævne en ny bestyrelse. Dagbladet Børsen skriver i dag, at Erik Bonnerup og Knud Heinesen er oplagte bud på en ny TV 2 formand. (SHN)

Fredag 13. december 2002
TV 2 sponsor for Viborg Håndboldklub
TV 2/SPORTEN har overraskende meddelt, at man har indgået at sponsoraftale med Viborg Håndboldklub. Aftalen gælder både kvindeholdet og det nedrykningstruede herre-bundhold. Dermed anvender TV 2 en af Danmarks populæreste sportsgrene til sin egen markedsføring. Aftalen er blev mødt med undren hos andre håndboldklubber. (SHN)

Fredag 13. december 2002
Vækst overalt for TV 2 - især blandt unge
Højeste TV 2-seerandel i seks år blandt de 21-50-årige. Succes med seertal og de kommercielle tiltag sikrer TV 2 øget reklameomsætning i 2002. Med andre ord: 2002 er - stort set - én lang succeshistorie, når det gælder seningen på TV 2 og Zulu. Eneste sorte sky på himlen er sløje seertal på nogle lørdage, men det kan ikke ødelægge det samlede og overordentligt positive billede for den populære tv-station i Odense. Læs mere

Fredag 13. december 2002
Kun én julekalender på Top 20
Både TV 2 og DR 1 spiser seerne af med genudsendelser af gamle jule-kalender-udsendelser i år. Kun DR 2 og TvDanmark viser nye kalender-udsendelser - men det sker med rekordlave seertal. TV 2 | medienyt oplyser i dag, at DR 2 serien 'Flæsk' kun ses af 50.000 seere. Endnu dårligere går det for 'Nisserne - det endelige opgør' på TvDanmark, der kun ses af ca. 35.000. Ved premieren på den norske reality-tv-julekalender var der ellers 79.000 seere, men interessen faldt hurtigt. Den mest populære julekalender er Brødrene Mortenens Jul (billedet) på TV 2 med et seergennem-snit på 901.000. DRs 'Nissebanden i Grøndland' ligger under Top 20 listen over de mest sete programmer og har 722.000 gennemsnitlige seere. (SHN)

Fredag 13. december 2002
Musikken tilbage i 'Go'morgen Danmark'
Konflikten mellem Dansk Artist Forbund (DAF) og TV 2s Go’ morgen Danmark er slut, og det indebærer, at der igen kommer live-musik i TV 2s morgenprogrammer, skriver TV 2 | medienyt. Fremover vil DAF modtage "en sum til honorering af de optrædende kunstnere". Samtidig er parterne enige om, at der for et journalistisk aktualitetsprogram som Go’ morgen Danmark bør gælde særlige vilkår vedrørende honorering. (SHN)

Fredag 13. december 2002
Big Brother vender tilbage på TvDK i foråret
Når TvDanmark 2’s flagskib Big Brother vender tilbage i foråret bliver det i en ny form. Titlen er Big Brother V.I.P., og deltagerne er personer som vi alle kender. TvDanmark 2’s seere får nemlig mulighed for at opleve kendte danskere i helt uvante omgivelser. Deltagerne bliver lukket inde i BB-huset et hemmeligt sted i verden, og herefter kører det psykologiske udskilningsløb indtil der kun er én deltager tilbage - vinderen. Læs mere

Torsdag 12. december 2002
Jesper Sehested Lund stopper som direktør for TvDanmark og SBS
Jesper Sehested Lund, 37, fratræder 1. januar stillingen som adm. direktør for TvDanmark og SBS Broadcast Danmark. Jesper Sehested Lund har siden 1995 været adm. direktør for SBS Broadcast Danmark og har stået i spidsen for TvDanmark siden etableringen i april 1997. Fratrædelsen kommer samtidigt med en ny forbedret lovning for kommerciel tv i Danmark. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002