Kontakt os







 


Onsdag 20. november 2002
Easy Film løb med priserne til MCA awards
Easy Film vandt årets Grand Prix for bedste program under lørdagens MCA awards. Mediehuset er bestående af EASY FILM A/S og Jensen og Kompagni A/S modtog hele fem priser under Danmarks eneste prisuddeling for professionelle video-, film- og multimedieproduktioner til erhvervslivet, organisationer, den offentlige sektor og TV. Læs mere

Onsdag 20. november 2002
Sveige: Reklame for piratkort fortsætter
Viasat, Telia og Senda tabte første slag i deres kamp mod internetsiden Flashback, som de beskylder for at reklamere for ulovlige piratkort, skriver Mediawatch. Selskaberne ønskede ifølge Finans Vision, at retten ville fratage Flashback retten til at reklamere for piratkortene, indtil sagen var afgjort i retten, men sagen faldt ikke ud til fordel for programudbyderne, hvilket betyder Flashback stadig må annoncere for piratkort. Sagen ventes at køre videre i retten. (KJ)

Onsdag 20. november 2002
DR 2003-julekalender
Palmer, isbjerge og dansk-vestindiske nisser bliver ingredienser i verdens første julekalender, der udspiller sig på tre kontinenter og som sendes i 2003. Journalistkonflikten i DR i sensommeren 2002 danner den økonomiske baggrund for den nye julekalender. Læs mere

Onsdag 20. november 2002
Platin til Jon
Tv-fænomenet Jon, der blev årets vinder af TV 2s konkurrence Popstar har allerede solgt 62.000 eksemplarer af sit debut album ’This Side Up’ hvilket udløser en platinplade. Jon nyder også god airplay i dansk radio hvor han pt. er den 5. mest spillede med debutsinglen ’Right Here Next To You’, der i øjeblikket er den mest sælgende single. Albummet blev udsendt i mandags.(KJ)

Onsdag 20. november 2002
Ingen reklameafbrydelser på privat TV 2
Medieforliget, der er indgået af regeringen og Dansk Folkeparti giver ikke TV 2 mulighed for at afbryde programmerne for at vise reklamer, oplyser Markedsføring den 18, der samtidig fortæller, at der dog forekommer en spinkel mulighed for, at TvDanmark kan få lov til at afbryde sine udsendelser med reklamer. Læs mere

Onsdag 20. november 2002
Sverige: TV4 sender VM i bold 2003
TV4 har købt rettighederne til at sende VM i kvindefodbold, der afgøres fra den 24. september til den 11. oktober 2003. Fodboldkampene afvikles i Kina. TV4 har også sikret sig alle hjemmekampe i de næste tre år. (KJ)

Tirsdag 19. november 2002
Sverige: Tv-annoncering faldet med 23 pct.
Tv-annonceringen i Sverige i oktober er raslet ned efter en opgang i september måned, viser Reklamförbundets mediebyråbarometer. Annoncevolumen i tv faldt i oktober totalt med 23,7 pct. Læs mere

Tirsdag 19. november 2002
Lise Nørgaard tildelt ærespris for Matador
Matadors skaber, Lise Nørgaard, fik i weekenden overrakt Æres-pris for DVD-udgaven af tv-serien Matador, der nu har solgt over 125.000 eksemplarer. Æres-prisen for DVD salget er den første pris Lise Nørgaard nogensinde har modtaget for sit arbejde med serien. Matador er på kun et år blevet en af de bedst sælgende DVD-titler nogensinde. Læs mere

Tirsdag 19. november 2002
Avis-interesse for TV 2 skaber bekymring
Dansk Annoncørforening frygter, at reklamepriserne vil stige hvis et dansk avishus køber TV 2, skriver avisen Dagen i dag. Ifølge Dagen sidder Politiken og Jyllands-Posten på cirka 10 pct. af den samlede annonceomsætning i de danske medier og vil opnå en tredjedel af annoncemarkedet såfremt de også besidder TV 2. Ifølge avisen er Dansk Annoncørforening bekymret over en monopoldannelse, der kan føre til stigende annoncepriser. (KJ)

Mandag 18. november 2002
Sure seere på Kanal København
Kanal København har lanceret et nyt koncept, som også er kendt på flere andre tv-stationer: En del af sendetiden udfyldes med at vise en tekstbrowser, som seerne så kan få vist deres beskeder på ved at sende en SMS fra deres mobiltelefon til tv-stationen. Konceptet er inspireret af gode erfaringer fra udlandet. Læs mere

Mandag 18. november 2002
Ny tv-formand skal skabe ro i Århus
Tv-Samvirket i Århus, der er fællesorgan for de århusianske lokaltv-sendetilladelser, har fået ny formand. Det er den 57-årige religionssociolog, Mogens Videbæk fra Brande, der har afløst Flemming Stentoft, Århus Folkekirkelige Tv, på formandsposten. Den nye formand er gift med folketingspolitikeren Tove Videbæk fra Kristeligt Folkeparti. Læs mere

Mandag 18. november 2002
Viasat har mistet 50.000 kunder i år
MTGs Viasat har i det sidste år mistet 50.000 abonnenter, angiveligt på grund af det stadig stigende udbud af piratkort, skriver Mediawatch 15. november, der også oplyser at MTG beretter om at de har mistet 100 millioner i indtjening som følge af piratkortenes udbredelse. Læs mere

Mandag 18. november 2002
TDC Kabel TV ventes overskud
Ifølge Mediawatch forventer Økonomisk Ugebrev at TDC Kabel TV vender sit mangeårige underskud til et overskud i 2002. TDC Kabel TV leverer signaler til mere end 875.000 husstande svarende til 37 pct. af alle danske hjem – en 9 pct. stigning siden 1. januar 2001. Mediawatch skriver at det især er TDC Kabel TVs internet-produkter, der sikrer divisionen overskud. (KJ)

Mandag 18. november 2002
Knap 1,2 mio. 'Helt Solgte' seere på TV 2
For tredje gang på få uger satte TV 2s bolig-magasin Helt Solgt! seerrekord, da 1.193.000 danskere fulgte programmet torsdag den 14. november. Sharen var på 54 procent - og endnu højere blandt de 21-50-årige, nemlig 64 procent. Dermed tiltrak Helt Solgt! hovedparten af seerne torsdag aften fra klokken 20.55 og en lille halv time frem. Læs mere

Mandag 18. november 2002
Popstars er toppet
Efter afsløringen af Jon som Popstars-vinder, faldt TV 2-programmets seertal. 1.068.000 seere fulgte popslaget, mens 740.000 seere valgte at følge Jon på den videre vej mod stjernerne. Det seertal er det laveste i Popstars historie. Tendensen sidste år var, at efter afsløringen af eyeQ, faldt seertallet uge for uge med sidste afsnit som det mindst sete på 831.000 seere. Program nr. 1 efter afsløringen i år tyder på, at det bliver svært at fastholde seerne efter afsløringen mener Medieaegde:cia. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002