Kontakt os







 


Torsdag 5. oktober 2006
Frederik Lauesen væk fra skærmen
Redaktør og vært på 'Lige på og sport' og studievært på TV 2 i de sidste 8 år, Frederik Lauesen forlader skærmen pr. 30. november for i stedet pr. 1. januar at blive redaktør for TV 2 | Nyhederne. Han siger i dag til Se og Hør, at det er en superstilling og at han er glad for skiftet, men at det var en svær beslutning, da han har haft det godt med 'Lige på og sport'. (SHN)

Torsdag 5. oktober 2006
C More HD skifter navn til 'Canal+ HD' - 10 nye HD kanaler fra Canal Digital i vente
C More HD vil fra 1. november ændre navn til Canal+ HD. HD-kanalen på Canal+ er Nordens første High Definition-kanal, der viser film og tv-serier. Alle HD-visninger er i 16:9-format og har 5.1 lyd. Samtidig melder Patrik HofBauer, Canal Digitals svenske direktør, at der inden næste sommer kan forventes op mod ti nye HD-kanaler fra Canal Digital, der har planer om at etablere en underholdningskanal med navnet Discovery HD. Det er også sandynligt at de øvrige HD-kanaler bliver tilgængelige for danskerne. (KJ)

Torsdag 5. oktober 2006
Canal+ viser ishockey i HD-format
Abonnenter på Canal+ kan fra januar 2007 regne med knivskarp billedkvalitet og en helt ny lydoplevelse, når den svenske Elitserien begynder at blive produceret i HD-format fra årsskiftet. Læs mere

Onsdag 4. oktober 2006
'Vild med dans'-værter skal stemmes hjem
Ekstra Bladet skriver at værterne, Claus Elming og Christine Lorentzen, i TV 2’s ’Vild med Dans’ skaber utilfredshed hos seerne. Særligt den, åbenlyse manglende erfaring fra Christine Lorentzen giver anledning til frustrerede indlæg på TV 2’s hjemmesides debat-afdeling. Ekstra Bladet citerer blandt andet: ”Claus snøvler som en bokser og opfører sig, som om han kommenterede amerikansk fodbold. Christine er bare kunstig, kikset og konstant overstyret.” Avisen har lavet en online internetafstemning, der i skrivende stund støtter artiklen idet 61 pct. finder, at kritikken er rimelig. (KJ)

Onsdag 4. oktober 2006
Digitale kanaler forsinket hos TDC
Den lovede lancering af de digitale versioner af DR1, DR2, TV2 og Tegnsprogskanalen på Selector den 1. oktober er blevet forsinket. Forsinkelsen skyldes leverancesvigt af det nødvendige udstyr, oplyser TDC Kabel TV. Kanalerne vil løbende blive tilgængelige rundt om i landet i takt med, at den nødvendige teknik er på plads og senest 11. oktober. (KJ) Læs mere

Onsdag 4. oktober 2006
UK: Channel 5 vil sende fødsler live
Engelske Channel 5 vil transmittere en fødsel direkte søndag aften. Stationen har fulgt en række gravide, som er berammet til at skulle føde søndag. Da det jo i sidste ende handler om biologi er Channel 5 ikke sikret en fødsel til direkte sending i søndagens to timers udsendelse, men da der også er planlagt et kejsersnit vil de engelske tv seere dog kunne byde velkommen til en ny lille sjæl, skriver B.T. i dag. (KJ)

Onsdag 4. oktober 2006
SBS TV vandt lokalt netværk
SBS TV vandt, ikke overraskende, retten til sit eget netværk, hvor det tidligere TvDanmark 2, TV Danmark og nu Kanal 4 udsendes på. Kanal 4 vil fra årsskiftet blive distribueret fra satellit og dermed ville det gamle ”TV Danmark”-netværk være ledig. Læs mere

Onsdag 4. oktober 2006
Canal+ tegner ny kontrakt med NHL
Canal+ skriver kontrakt med North American Sports Network (NASN), som blandt andet gør det muligt at sende fra både NHL og Major League Baseball (MLB). Allerede natten til fredag den 6. oktober viser Canal+ NHL kampen mellem Pittsburgh og Philadelphia. Læs mere

Onsdag 4. oktober 2006
Tyskland: Fortsat dansk tv i tysk kabel-tv
DR og TV 2 afgav i går løfte om, at deres tv-programmer alligevel ikke - pga. uenighed om betalingen for programmerne - vil blive forlangt sløjfet fra det tyske kabelnet Kabel Deutschland i Sydslesvig fra midten af oktober. Det skriver Flensborg Avis iflg. Berlingske Tidende. Der skal nu forhandles en permanent løsning. (SHN)

Tirsdag 3. oktober 2006
Filminstruktører vinder principsag mod DR
Danske Filminstruktører har vundet en principiel sag mod DR, idet DR nu har anerkendt, at indsættelsen af et 'MGP-nedtællingslogo' i spillefilmen 'Zafir' var krænkende for filmens instruktør og for filmen. Læs mere

Mandag 2. oktober 2006
475 nye Grand Prix sange
475 spritnye danske sange. Det var høsten, da der i dag kl. 12 var deadline for indlevering af bidrag til Dansk Melodi Grand Prix 2007. Mandag 30. oktober begynder billetsalget for de, der vil opleve 16 af de bedste sange blive opført live ved tre store shows i Holstebro, Aalborg og Horsens. Læs mere

Mandag 2. oktober 2006
Bruce Willis indtager TV3+
Der er syv Bruce Willlis-film på plakaten hos TV3+ i i denne uge fra og med i dag mandag til lørdag den 7. oktober. Seerne kan fra mandag aften følge Bruce Willis, hvor han spiller børnespykologen Malcolm Crowe i 'Den sjette sans', og lørdag runder TV3+ den store Bruce Willlis-kavalkade af med filmene 'The Story of Us' og 'Die Hard – Mega Hard'. Det er muligt at læse mere om filmene på www.3plus.dk. (SHN)

Mandag 2. oktober 2006
Cecilie Beck fortryder skift til DR
Efter 2½ år på TV 2 | Nyhederne havde Cecilie Beck sagt ja til at vende tilbage til DR, for at blive vært på 'Søndagsmagasinet' - men det har hun nu fortrudt - og er derfor vendt tilbage til TV 2. Hun siger til B.T., at det var for hård for hende at forlade TV 2 og desuden var rammerne omkring magasinet ikke var så meget på plads, som hun havde troet. (SHN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002