Kontakt os







 


Søndag 5. oktober 2003
Grønland: Medarbejderne på KNR kræver bestyrelsesformands afgang
Der har i meget lang tid været et meget giftigt forhold mellem ledelse og medarbejdere på KNR. Da bestyrelsesformand Per Kunuk Lynge tidligere på ugen blev bedt om at medvirke i en direkte udsendelse af en journalistpraktikant på KNR, svarede han angiveligt medarbejderen med ordene ”Hvis du vil skyde dig selv så gør det”. Det fik de omkring 100 medarbejdere på KNR Radio og TV fredag til at nedlægge arbejdet - bl.a. med krav om, at Per Kunuk Lynge trak sig. Ingen krav er blevet opfyldt, men i dag søndag genoptog medarbejderne arbejdet. Læs mere

Søndag 5. oktober 2003
To mere forlader Big Brother huset
To deltagere i TvDanmarks realityprogram 'Big Brother' - Lotte og Michael - har i dag søndag forladt programmet. Lige inden Michaels exit ødelagde han væggen - "The Wall", og TvDanmark har de næste to dage droppet klasseskellet mellem "de rige" og "de fattige", og har også måttet opgive udsteminingen på torsdag, da to af de fire nominerede har forladt huset. Læs mere

Lørdag 4. oktober 2003
Dansklærernes Pris til Mikael Bertelsen
Dansklærernes Pris 2003 blev i går fredag uddelt til Mikael Bertelsen, vært på DRs satireprogrammer 'De Uaktuelle Nyheder' og 'Bertelsen' på P1, oplyser Ritzau. Med æren følger 9.836 kr. - hvilket svarer til én krone pr. medlem af Dansklærerforeningens Folkeskolefraktion. (SHN)

Fredag 3. oktober 2003
Gry har også forladt 'Big Brother'
Efter at Clara forleden forlod Big Brother-huset i Mileparken har seerne fået underholdning for alle pengene – og TvDanmark masser af arbejde og formentlig grå hår af de vanskelige beboerne. Nu har endnu en beboer nemlig forladt huset og flere overvejer at følge efter. Den nye beboer Kathrine udså sig ellers Gry som en mulig Big Brother-veninde, men Gry har valgt at sige stop og har nu forladt huset. Læs mere

Fredag 3. oktober 2003
TV 2 køber rettigheder til Formel 1
TV 2 Sporten har sikret sig rettighederne til Formel 1 i 2004, 2005 og 2006, oplyser sattv.dk. Dermed blev det et kort visit for motorsportens hurtigste klasse hos Viasat, der kun har haft rettighederne i 2003. Tidligere havde DR rettighederne. TV 2 Sporten sender de næste tre år alle de europæiske Formel 1-løb direkte på TV 2, mens løb uden for Europa bliver sendt direkte på Zulu - med genudsendelse på TV 2. (SHN)

Fredag 3. oktober 2003
Ny udviklingsredaktør på TV 2
Journalist og tv-vært Thomas Breinholt (39) er pr. 1. oktober ansat i TV 2s programafdeling som ny udviklingsredaktør. Breinholt har senest haft succes på TV 2 med det personlige rejseprogram 'På kanten af verden'. Han skal nu udvikle nye programserier og formater til TV 2 i samarbejde med TV 2s redaktører og leverandører. Læs mere

Fredag 3. oktober 2003
TV 2 går bag scenen i Parken
I sommer har TV 2 fulgt det travle liv bag kulisserne på Danmarks nationalstadion, Parken, i København. Resultatet er ti programmer, der har fået titlen 'Parken' og hvoraf det første sendes på mandag kl. 21.40. De ti programmer fortæller bl.a. om, hvordan en fodboldarena forvandles til koncertsal og speedwaybane. Udsendelserne er produceret af TV 2 / Østjylland. (SHN)

Fredag 3. oktober 2003
Notering kan give TDC råd til at købe TV 2
I går kom den længe ventede besked om, at det delvist TDC-ejede, belgiske teleselskab Belgacom bliver børsnoteret. Det vil give TDC en indtægt på omkring 12 mia. kr. og dermed er vejen nu banet for, at TDC kan overveje et køb af TV 2, skriver Børsen. TV 2 ventes kun at ville koste 1-2 mia. kr. Det er ikke mere end et halvt års tid siden, at TDC's adm. direktør Henning Dyremose selv sammenkædede salget af Belgacom med et bud på TV 2. (SHN)

Torsdag 2. oktober 2003
UK: BSkyB når de 7 millioner
British Sky Broadcasting satte sig for 5 år siden et mål om at have 7 millioner kunder ved udgangen af 2003. Det er nu lykkedes - tre måneder før tid, oplyser sattv.dk. BSkyB havde ved udgangen af september i alt 7.02 millioner kunder i Storbritannien, Nordirland og Irland. (SHN)

Torsdag 2. oktober 2003
BB deltagere delt i rig og i fattig del
Deltagerne i TvDanmarks realityshow 'Big Brother' er i aften blevet delt i to dele - en rig del og en fattig del. Rent fysisk er deltagerne nu adskilt af en tremmevæg, der går igennem hele huset. Læs mere

Torsdag 2. oktober 2003
Big Brother får i aften ny beboer
Efter Claras exit tidligere på ugen har TvDanmark valgt, at huset fortsat skal have masser af ’babe-faktor’ - idet man i aften indsætter en ny beboer. Det er den 24-årige Kathrine, der er fra Aalborg. Kathrine er single og siger om sig selv, at hun kun synger efter sex eller lige efter at hun er stået op. Hun fik i går kl. 11.10 besked om, at hun kunne deltage i Big Brother, og til tvnyt.com fortæller hun, at det lige nu føles mærkeligt, men også at hun glæder sig. Læs mere

Torsdag 2. oktober 2003
Lars Daneskov ny vært på Jeopardy
Vært på Jeopardy siden 2000, Lasse Rimmer, stopper til december - og den nye vært hedder derefter Lars Daneskov. Daneskov (40 år) kommer fra et job som formiddagsvært på DR P3, og har - bortset fra en kort periode på DR TV og en ligeledes kort periode som elevatorfører på TV 2 programmet Eleva2eren, været P3 vært i over 16 år, og er flere gange kåret som Danmarks bedste radiovært. Læs mere

Torsdag 2. oktober 2003
Frankrig: ½ mia. kr. til ny global tv-kanal
Som omtalt på tvnyt.com den 6. maj 2003 er Frankrig på vej med en ny global tv-kanal - på linie med amerikanske CNN og britiske BBC World. Jyllands Posten skriver i dag, at den nye kanal skal gå i luften om godt et år og finan-sieres med 65 mio. euro (482 mio. kr.) årligt fra det franske udenrigsministe-rium. I forvejen bruger Frankrig næsten 4.5 mia. kr. om året på de inter-nationale radio-og tv-kanaler RFI, RFO, TV5, CFI, Arte og Euro-News. Den nye - endnu unavngivne - tv-station bliver til i et samarbejde mellem Frankrigs største tv-selskab, den privatejede TF1, og det statslige Francetélévision, og skal i første omgang kun sende til Europa, Afrika og Mellemøsten. (SHN)

Onsdag 1. oktober 2003
TV 2/FYN med ny stil og mere indhold
Fynboernes regionale tv-station har i dag onsdag skiftet stil. Fremover vil TV 2/FYN på alle hverdage sende friske middagsnyheder, og samtidig har både tv-studiet, grafikken og hjemmesiden fået nyt udseende og design. Læs mere

Onsdag 1. oktober 2003
Viasat køber rettigheder til Davis Cup
Den danske sportskanal Viasat Sport har netop sikret sig tv-rettighederne til at sende årets finale i tennissportens fornemste holdturnering - Davis Cup - fra Australien direkte i dansk tv den 28. - 30. november. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002