Kontakt os







 


Mandag 27. september 2010
UK: Gitte Nielsen laver nyt talkshow
Gitte Nielsen, 47 år og blond, langbenet dansk skuespiller, skal være vært på et nyt show på britisk tv. Hun siger til Ekstra Bladet, at det kommende show bliver for kvinder."Det bliver kun for kvinder. Vi skal tale meget om mænd, men de bliver ikke inviteret," siger hun. Det nye show får premiere primo 2011. (SHN)

Fredag 24. september 2010
Så er dommerholdet til X Factor klar
Den 42-årige danske superproducer - Cutfather - med det borgerlige navn Mich Hedin bliver den tredje dommer i den kommende sæson af X Factor. De to andre er Pernille Rosendahl og Thomas Blachman.
Læs mere

Fredag 24. september 2010
dk4 skifter logo
Torsdag d. 30. september 2010 skifter dk4 sit logo gennem næsten 16 år. Det sker samtidig med, at dk4 også får et helt nyt airlook. Læs mere

Torsdag 23. september 2010
'Borgen' får en Prix Italia
Allerede tre dage inden premieren på 'Borgen' sikrede DRs nye dramaserie sig i dag torsdag én af de fineste, internationale mediepriser i Torino - nemlig en Prix Italia i kategorien 'Bedste dramaserie'. Læs mere

Torsdag 23. september 2010
En kvart million så Paradise-Amalie På TV3
Hun hedder Amalie Sziegthy, men er mest kendt som Paradise-Amalie. I går kl. 21 var der så premiere på Amalies helt eget program på TV3, og 236.000 danskere valgte at se 'Amalies Verden'.
Læs mere

Torsdag 23. september 2010
Pressenævnet giver 'Kontant' kritik for at vise menig medarbejder
Når forbrugermagasinet ’Kontant’ går over skærmen på DR1 på tirsdag, kommer lidt af udsendelsen til at gå med at læse en meddelelse op fra Pressenævnet. Pressenævnet har nemlig afgjort, at det ikke var i orden, at 'Kontant' i en udsendelsen om Glostrup kommunes salg af en forurenet grund viste billeder af en menig miljømedarbejder hos kommunen, der havde været med til at behandle sagen. Læs mere

Torsdag 23. september 2010
Nøgenbillede var ok i temaaften
Det handlede fx om intimbarbering, tantramassage, og hvad der er sagt om kvindens skød, da DR2 den 27. februar i år viste en temaaften om kussen. I programmet blev der også brugt et klip på ét sekund fra udsendelsen ’Tre journalister på en frokostavis’ fra 1973, hvor fotomodellen Hanne Lyngfeldt dansede rundt nøgen. Netop dét gensyn brød Lyngfeldt sig ikke om. Derfor gik hun til Pressenævnet med sagen, da hun mente, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at bruge det, men tabte. Læs mere

Torsdag 23. september 2010
Ny tegnefilmskanal for voksne
Den amerikanske tv-kanal 'Adult Swim' er nu på vej til Danmark. Og her står den på kult-tegnefilm for alle pengene. Læs mere

Onsdag 22. september 2010
TV 2 styrker sen aften
Nyt late night-show med Anders Breinholt, en mere dynamisk og moderne nyhedsblok kl. 22 og unikke, danske egenproduktioner. Det er TV 2s nye tilbud til seerne i den styrkede programflade late prime. Det bliver tv med mere kant, lover TV 2s programdirektør Palle Strøm. Læs mere

Onsdag 22. september 2010
Kenneth Perez ny fodboldvært på TV3+
Den 36-årige Kenneth Perez har besluttet at lægge fodboldkarrieren bag sig og i stedet satse på en ny karriere på tv. Han er blevet ansat på TV3+ som afløser for Mette Cornelius, der skal på barsel. På TV3+ får Kenneth Perez rollen som vært på Match of the Week hver søndag kl. 16-18. Læs mere

Onsdag 22. september 2010
YouSee ændrer kabel-tv pakker
Når kalenderen når til den 1.december, vil kabel-tv udbyderen YouSee have gennemført ændringer i udbuddet af tv-kanaler. Flere HD-kanaler og en ekstra BBC-kanal er på vej – men samtidig vil endnu flere kanaler kun blive udsendt digitalt. Læs mere

Tirsdag 21. september 2010
DRs heksejagt er skudt i gang
Forfatter Klaus Rifbjerg er rigtig glad for, at der kommer flere afsnit af DR2-programmet 'Jagten på de røde lejesvende' - "for så kan man for alvor med egne øjne se, hvordan en heksejagt tilrettelægges og gennemføres," skriver han i dag i et debatindlæg i Politiken. Læs mere

Tirsdag 21. september 2010
Blachman tilbage i X Factor
Når fjerde sæson af DR1-programmet X Factor rammer de danske tv-skærme i starten af 2011 er jazzmusikeren, komponisten, produceren og forfatteren Thomas Blachman atter en del af dommerpanelet. Det er næste sikkert, at Pernille Rosendahl er med igen, mens Remee ikke er med. Læs mere

Mandag 20. september 2010
Nauntofte hængt ud som 'rød lejesvend'
Ingen - ikke engang Erhard Jacobsen - har nogensinde i de 30 år Jens Nauntofte har arbejdet for DR, kaldt Nauntofte for en 'rød lejesvend'. Men søndag aften på DR2 blev Jens Nauntofte godt og grundigt hængt ud som 'rød lejesvend'. Nauntofte overvejer nu at hive DR i Pressenævnet. Læs mere

Mandag 20. september 2010
Kinesisk tv besøgte Køge.tv
En af verdens mindste tv-stationer havde fredag morgen og mandag eftermiddag besøg af tv-folk fra en af verdens største tv-stationer, nemlig Kinas statslige tv- og radio. Læs mere

[<] 1 2 3 4 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002