Kontakt os







 


Torsdag 21. december 2006
TV 2 lancerer to nye sportskanaler
TV 2 går sammen med Viasats moderselskab MTG om hele to nye sportskanaler, TV 2 Sport og TV 2 Sport Xtra, der går i luften 1. marts. Hermed får TV 2 også for alvor mulighed for at blande sig i kampen om sportsrettigheder. Læs mere

Onsdag 20. december 2006
DR vil spare 100 millioner kroner
DR's direktion har lagt sidste hånd på en spareplan, der skal være med til at skaffe 100 millioner kroner over de næste to år, oplyser DR Nyheder. Det sker bl.a. for at sikre midler til nye programinitiativer og afdrag på lån til DR's byggeri i Ørestad. Læs mere

Onsdag 20. december 2006
Stort råderum for TV 2-chef
Per Mikael Jensen har på få måneder lanceret en række nye projekter, der vil give TV 2 meromkostninger på flere hundrede millioner, uden umiddelbare konkrete krav om afkast, men kommer der kunder i butikken er det ok, siger virksomhedseksperter. Læs mere

Onsdag 20. december 2006
UK: Tre ud af fire husstande ser digitalt tv
En rapport fra Ofcom offentliggjort i dag viser, at 73 pct. af alle husstande i Storbritannien og Nordirland (UK) ser digitalt tv på husstandens vigtigte tv-apperat. De 73 pct. svarer til i alt 9.3 millioner husstande. For et år siden var tallet 6.8 millioner. (SHN)

Onsdag 20. december 2006
Kritisk situation for lokal-tv i Århus
I det seneste medieforlig blev ’must carry’-forpligtelsen for landets antenneforeninger ophævet. I Århus vil det betyde, at halvdelen af byens indbyggere fra nytår ikke mere vil kunne se lokal-tv, da SBS Net ikke kommer på en stor del af det lokale antennenet. En katastrofe, siger formanden for byens tv-samvirke Læs mere

Onsdag 20. december 2006
DR medejer af Ritzaus Bureau
Ritzaus Bureau har på en ekstraordinær generalforsamling godkendt en vedtægtsændring, der giver mulighed for, at DR får en bestyrelsespost. Hermed er vejen banet for, at DR kan blive medejer af nyhedsbureauet fra årsskiftet. Læs mere

Onsdag 20. december 2006
TV 2 News tilfreds trods lave seertal
Da Nørrebro i København i lørdags blev forvandlet til en kampzone, rykkede TV 2 News straks ud med helikopter, reportere og kamerahold og sendte direkte fra begivenhedernes centrum. Men der var ikke mange seerne, der fulgte den intense dækning. Ifølge TV 2’s egne tal var der imidlertid kun 18.000 seere på nyhedskanalen i de fire en halv time, man sendte 'breaking news' fra urolighederne på Nørrebro, skriver Nyhedsavisen. Læs mere

Onsdag 20. december 2006
Viasat lancerer ny golfkanal
Viasat tilbyder 1300 times golf live i 2007. Det sker blandt andet med forlængelsen af rettighederne til at vise Europa Touren, Ryder Cup, World Golf Championships og the Seve Trophy helt frem til 2009. Derudover er Viasat tæt på at færdiggøre aftaler om dækning af tre ud af de fire majors. Det store udbud af golf betyder, at Viasat fra nytår lancerer en helt ny sportskanal - 'Viasat Golf'. Læs mere

Tirsdag 19. december 2006
Ny formand for TV Syd
Ingrid Sand Simonsen (69) fra Hjortkær ved Varde bliver fra årsskiftet ny bestyrelsesformand for TV Syd A/S. Ingrid Sand Simonsen er medindehaver og bestyrelsesformand for Maskinfabrikken Hjortkær A/S og har siddet i TV Syds bestyrelse de seneste otte år. Ingrid Sand Simonsen afløser som formand den 73-årige Karlo Christensen fra Tønder, der udtræder af bestyrelsen efter 10 år som formand. (SHN)

Tirsdag 19. december 2006
Verdens dyreste tv-serie på Canal+
I januar havde Canal+ Danmarkspremiere på verdens dyreste tv-serie til dato, mastodontserien 'Rome'. I juledagene - fra den 27. til den 29. december - genudsender Canal+ hele første sæson som 'serie-maraton'. Sæson to af 'Rome' kommer først i efteråret 2007. (SHN)

Tirsdag 19. december 2006
Stor interesse for 'Absalons Hemmelighed' fra udlandet
Tv-stationer fra ikke færre end 12 lande har indtil videre bedt om at få afsnit af DR's familiekalender 'Absalons Hemmelighed' til gennemsyn, fordi de måske vil købe serien af DR. Blandt de interesserede lande er eksempelvis Australien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Tyrkiet samt flere af Benelux-landene og de nordiske tv-stationer. Læs mere

Tirsdag 19. december 2006
Et år med store udfordringer hos DR
Generaldirektør Kenneth Plummer medgiver, at det nye år vil byde på nye store økonomiske og ledelsesmæssige udfordinger, men afviser, at den pressede økonomi får indflydelse på programmerne. En virksomhedsrådgiver mener, at DR’s problemer stikker dybere end byggerod. Læs mere

Tirsdag 19. december 2006
Kulturministeren accepterer TV 2’s partnerskabsaftaler
TV 2’s omstridte planer om partnerskabsaftaler til TV 2 News med fem store annoncører har fået grønt lys af Kulturministeren. Oppositionen kræver en uvildig undersøgelse. Læs mere

Tirsdag 19. december 2006
DR2 med westerntema i hele januar
DR2 indleder det nye år med en serie af westerntemaer, der kører hele januar måned. Ud over en række klassiske western-film, vises prisbelønnede dokumentarfilm om myterne bag det vilde vesten. Læs mere

Tirsdag 19. december 2006
Ny morgenflade for børn på DR1
Den 1. januar har DR1 premiere på sin nye morgenflade for børn - 'Morgenhår' - med tegnefilm, nye og klassiske børnefilm og animerede historier alle ugens dage. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002