Kontakt os







 


Tirsdag 28. juni 2005
Radionet i samarbejde med Viasat
Da Viasat søgte en leverandør af musik og oplæring af studieværter, til den nye sportskanal Viasat Sport 24, valgte de Radionet som samarbejdspartner – og samarbejdet har siden også ført til, at Radionet har udviklet og produceret stationens imaging- jinglepakke. Læs mere

Tirsdag 28. juni 2005
Etiske regler i DR revideret
Samtlige DR-medarbejdere modtager i disse dage en ny og revideret udgave af DRs programetik - et skrift på 42 sider. Dermed får de ansatte det mest omfattende etiske regelsæt i den danske medieverden i hænde – og nu skulle der således ikke være noget at tage fejl af for de mange DR-ansatte. Læs mere

Mandag 27. juni 2005
Saseline fra tv til radio
I slutningen af juni og hele juli måned præsenterer Radio Energy de bedste sommerhits alle hverdagsaftener klokken 19. Listen præsenteres af Saseline, der er kendt fra S.O.A.P, der solgte mere end 1.5 mio. CD’er, og senest som vært på DR’s Boogie. Saseline’s Summer Chart sendes første gang mandag den 27. juni klokken 19. Saseline er netop singleaktuel med nummeret ’Postergirl’. (KJ)

Mandag 27. juni 2005
UK: Avis vil have Big Brother-sladder
Mens den 6. omgang af Big Brother ruller over skærmen på engelske Channel 4 mangler tabloidavisen The Sun noget sladder. The Sun opfordrer sine læsere til at skrive til avisen med sladder om programdeltagerne såfremt nogle af læserne skulle kende deltagerne. Big Brother 6 er i gang med dag 32. (KJ)

Mandag 27. juni 2005
UK: BBC Broadcast solgt
Den britiske statsradiofoni BBC har solgt sit datterselskab for digitale medier, BBC Broadcast til australske Creative Broadcast Services Limited, der har måttet punge ud med 1.8 mia. kr. Handlen er først endelig effektueret når regeringen sidst i næste måned har godkendt handlen. Sidste år transmitterede BBC Broadcast 186.000 timer fra blandt andet BBC, UKTV, BBC World, BBC Prime, BBC Food og Community Channel. (KJ)

Mandag 27. juni 2005
TV Dokumentar på TV Danmark
TV Danmark byder på TV Dokumentar hver tirsdag, onsdag og torsdag, hele sommeren. Der vises i alt 20 dokumentarprogrammer, der ryster og rører. Ved premieren i morgen er der fokus på børn i dokumentaren ’Når børn får børn’, der sendes kl. 20.55. Læs mere

Mandag 27. juni 2005
Stor seer-stigning for MTV
Efter lanceringen af en dansk MTV-kanal i maj er andelen af danske seere steget over alle stationens forventninger. Andelen af hovedmålgruppen på 15-24-årige er steget med over 40 pct. siden MTV's danske version blev sendt i luften. Læs mere

Mandag 27. juni 2005
Tre gange sølv til DR på Promax
TV-Avisen's nye grafiske design, DR1s squareheads og 'Kuglen' vandt alle sølv på dette års Promax World Award i New York, hvor tv-stationer fra hele verden dystede. Læs mere

Lørdag 25. juni 2005
TV 2 vil kræve abonnement
TV 2s direktør, Peter Parbo, siger til Jyllands-Posten, at det er nødvendigt for stationen at opkræve en abonnementsordning, ved siden af deres reklameindtægter, hvis TV 2 fortsat skal levere samme programkvalitet efter at sendenettet digitaliseres. Parbo nævner en månedlig pris på 20-25 kr. pr. måned, men kulturminister Brian Mikkelsen (K) og Jens Rohde, mediepolitisk ordfører (V), er begge afvisende over for tanken, skriver Jyllands-Posten. (KJ)

Fredag 24. juni 2005
TV 2 om digitaliseringen
Politikernes udmelding om et sluk for det analoge sendenet i 2009 sætter TV 2s økonomiske fremtid under pres - nødvendigheden af lige konkurrencevilkår for TV 2 øges markant, mener TV 2. Læs mere

Fredag 24. juni 2005
DRs nye tv-direktør lover flere kanaler
Danskerne får flere tv-kanaler fra DR i fremtiden. Ikke som DR1 og DR2, men digitale tv-kanaler med bestemte temaer, forudser DRs nye tv-direktør Lars Grarup. Læs mere

Fredag 24. juni 2005
Norge: Schibsted overvejer et samarbejde med tyske RTL
Mens den nordiske mediekamp er sat på stand by, gør norske Schibsted klar til offensiv på det tyske marked. Læs mere

Fredag 24. juni 2005
Dansk kristen tv-station skal missionere i Tyrkiet
Tyrkiet får sin første kristne tv-kanal, når den danske tv-station, KKR/TV, fra nytår begynder at sende. Ved at acceptere den kristne kanal kan Tyrkiet sende et positivt signal til sine europæiske naboer, mener ekspert. Missionsprojektet er finansieret af Pinsebevægelsen. Læs mere

Fredag 24. juni 2005
ABBA storfavorit til den ultimative Melodi Grand Prix-sang
ABBAs "Waterloo" er favorit til at blive valgt som den ultimative Melodi Grand Prix-sang - i hvert fald hvis man skal tro bookmakerne hos Univet. Til efteråret skal 14 klassiske Grand Prix-sange dyste om, hvem der er den ultimative Grand Prix-sang, og sætter man pengene på "Waterloo", får man kun pengene tre en halv gang igen, skriver Berlingske Tidende. Cliff Richards "Congratulations" ligger på bookmakernes andenplads. mens danske Brødrene Olsen og deres "Fly on the Wings of Love" er på en overraskende tredjeplads. Hvis Jørgen og Noller vinder til efteråret, giver de pengene syv gange igen. (TN)

Fredag 24. juni 2005
UK: BSkyB køber kulturkanal
Det britiske betalings-tv selskab, BSkyB, som hidtil har bygget sin forretningsmæssige succes på fodbold og Hollywood-film, øger nu sin rolle i forhold til et hidtil ukendt territorium: Opera og ballet. Ifølge The Guardian vil BskyB i løbet af kort tid sikre sig fuld kontrol over tv-stationen Artsworld, og gøre den tilgængelig for abonnenterne - uden ekstra betaling. Artsworld, som tilbyder alt fra performance og dokumentar indenfor billedkunst, film, opera og litteratur, vil dermed øge sit seerpotentiale fra få hundrede tusinde, til BSkyBs godt 7,7 mio. abonnenter. Strategiskiftet skyldes unge James Murdochs ide om at ændre hele opfattelsen af BSkyB. (TN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002