Kontakt os







 


Torsdag 26. august 2004
Jørgen de Mylius fra DR til TV 2 Charlie
Jørgen de Mylius har opsagt sit samarbejde med DR - og skal iflg. Se og Hør i dag starte med et ganske nyudviklet quiz-program på TV 2 Charlie. Mylius har senest bl.a. stået for research til succesprogrammet 'Hit med sangen'. (SHN)

Torsdag 26. august 2004
Tidligere DR-chef fik rabat i landsretten
Den tidligere chef for DRs sportsafdeling, Jørgen Steen Nielsen, er sluppet med en mildere sanktion, efter Østre Landsret har taget stilling til straffen for hans bedrageri, dokumentfalsk og mandatsvig for godt 916.000 kroner. Læs mere

Torsdag 26. august 2004
DR skal være vært for Melodi Grand Prixets 50-års jubilæum i 2005
Det bliver DR, der skal arrangere jubilæumsshowet, når Det Europæiske Melodi Grand Prix næste år kan fejre 50 års jubilæum. DRs oplæg til 'Extravaganza 2005', som showet bliver kaldt, er netop blevet kåret som det bedste, efter at EBU opfordrede medlemslandene til at komme med bud på og ideer til, hvordan sangkonkurrencens runde fødselsdag kunne fejres i oktober 2005. Læs mere

Torsdag 26. august 2004
Danske aviser bejler til SBS om køb af TV 2
Både Det Berlingske Officin og fusionsavisen JP/Politiken sammen med Egmont er åbne for samtaler med SBS Broadcasting om eventuelt fælles køb af TV 2. Ingen af medieselskaberne har lagt sig fast på valg af partnere. Læs mere

Torsdag 26. august 2004
Balladen om et 'Ø'
DR har fået mange henvendelser fra seerne om de skrifttyper der benyttes i tekstbåndet nederst på skærmen i den re-designede TV Avis. Specielt har der været kritik af Ø’et, som mangler den karakteriske tværstreg gennem bogstavet så det kan forveksles med et O. De mange reaktioner får nu DR til at gøre noget ved Ø’et. Læs mere

Torsdag 26. august 2004
OL: Tv-vært chokerer
Sports-kommentator for BBC Sharron Davies chokerer britiske tv-seere ved ikke at gå med bh når hun er på skærmen. Læs mere

Torsdag 26. august 2004
USA: Viacom lancerer tv-kanal specielt for homoseksuelle
Det amerikanske tv-selskab Viacom lancerer en ny kanal beregnet til homoseksuelle, skriver Politiken. Premieren bliver den 17. februar 2005, og hovedvægten kommer til at ligge på nye hjemmeproducerede udsendelser. Viacom lægger ud med programmet 'Family Outing', der er skabt i fællesskab med popdivaen Cher og hendes lesbiske datter Chastity Bono. Andre programmer vil, ifølge internetsiden Internet Movie Data Base, omfatte 'Fantastic Voyage', et program om havkrydstogter for homoseksuelle, og 'My Fabulous Gay Wedding', som angiveligt er et ønskeprogram. (TN)

Torsdag 26. august 2004
DR2 strammer kulturprofilen
Kendte DR2-magasinprogrammer som 'Filmland','Viva' og 'Bestseller' nedlægges fra nytår. De afløses i 2005 af nye tiltag, der bl.a. skal kunne stå sig i konkurrencen med aviserne kulturdækning. Læs mere

Torsdag 26. august 2004
UK: BBC-reporter dømt for mord
James Raven (44), der var ansat som reporter hos BBC og Channel 4, er blevet dømt for et bestialsk mord. Forud for sin ugerning, var han bl.a. reporter på programmet 'MacIntyre Undercover' - et program der afslører hård kriminalitet. Han havde i forvejen en 14 måneders fængselsdom for vold, men BBC mente ikke at det var en hindring for ansættelse, skriver Berlingske Tidende. James Raven dræbte en 55-årig mand i forbindelse med et opgør om gæld. I en kommentar fra BBC hedder det bl.a., at James Raven ikke var ansat ved BBC, da han begik sin forbrydelse. (TN)

Torsdag 26. august 2004
TV Danmark sender for mange reklamer
Ifølge en undersøgelse Børsens MedieMarked har fået lavet, overskrider TV Danmark reglen om maksimalt 12 minutters reklame pr. time. Siden nytår og frem til august 2004 har TV Danmark brudt reglerne 38 gange mens TV 2 kun har brudt reglen to gange. Læs mere

Torsdag 26. august 2004
TV 2 Charlie og Voice TV medfører TDC-prisstigninger
TV 2 Charlie kommer fra 1. oktober til at dele kanal med BBC Food på TDCs kabelnet. BBC Food får sendetiden om formiddagen. Dermed kommer TV 2 Charlie til at ligge i TDCs mellempakke. The Voice TV kommer til at ligge i TDCs store pakke. Ændringerne medfører en prisstigning på 9 kr. på mellempakken til i alt 198 kr. Den store pakke stiger med 13 kr. og prisen for denne kommer op på 274 kr. fortæller Børsen. (KJ)

Torsdag 26. august 2004
Bamse & Kylling hjælper de mindste med sproget
Den 1. september får et nyt sprogstimuleringsprojekt premiere i Mjølnerparken på Ydre Nørrebro i København. 88 procent af beboerne er her af anden etnisk herkomst end dansk, og alle de mindste i området skal Bamse og Kylling fra DRs børneprogrammer nu hjælpe med sproget. Læs mere

Torsdag 26. august 2004
TV3+ klar med syv timers fodbold søndag
Fodboldstrejken i dansk fodbold blev i går suspenderet indtil den 6. september, og SAS-Ligaen vender derfor tilbage for fuld kraft i weekenden. Søndag den 29. august vender TV3+s fodbolddækning derfor også tilbage - og det bliver med sending fra kl. 14.30 - 21.30 med to livekampe og et udvidet Onside - syv timers fodbolddækning. Læs mere

Torsdag 26. august 2004
MTG øger investeringer i Rusland
MTG A/S har offentliggjort overtagelse af yderligere aktier i den russiske underholdningskanal, DTV. MTGs aktiebesiddelse i det russiske TV-selskab er nu oppe på 39,9 pct. Læs mere

Torsdag 26. august 2004
USA: Simpsons kåret som bedste sitcom
Time Magazine har kåret 'Simpsons' som det 20. århundredes bedste sitcom. Tegneserien har nu eksisteret gennem 15 år. (KJ)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002