Kontakt os







 


Torsdag 27. marts 2003
Københavnske Kanal 1 sender igen
Den københavnske lokal-tv station Kanal 1 er genopstået. Som tidligere omtalt på tvnyt.com havde stationen ellers meddelt, at den lukkede på grund af manglende tilskud. Men nu observeres Kanal 1's logo igen på daglige lokale programmer på kanal 23 i København i en del af den sendetid, som sendetilladelserne i "Mediehuset København" har tilsammen. Læs mere

Torsdag 27. marts 2003
Krigen dræner tv-stationers pengekasse
Selv om tv-stationerne i både Storbritannien og USA har fået tilført ekstra-ordinært mange penge til at dække krigen mod Irak, er der langt fra tale om en evighedsmaskine af kapital. Så nyhedscheferne håber på en hurtig krig, skriver Jyllands Posten i dag. Avisen citerer britiske Broadcast, der fastslår, at bl.a. BBC, ITV, Channel 4, Sky og Five, samt amerikanske CNN meget hurtigt kan få brugt de penge, der er blevet afsat til at dække krigen i Irak, der betegnes som "den hidtil dyreste nyhedsbegivenhed i historien". Læs mere

Onsdag 26. marts 2003
Ensidig krigsdækning i DR og TV 2
DR og TV 2's dækning af krigen mod Irak mødes nu med skarp kritik, fordi de danske militær-eksperters dominans gør den utroværdig. "Det er en ganske usædvanlig situation, at Danmark som den krigsførende nation, som vi rent faktisk er, har officerer fra det danske Forsvarsakademi til at kommentere krigen i Irak." Det fastslår Poul Villaume, der er ekspert i dansk sikkerhedspolitik og professor i historie på Københavns Universitet, til Netavisen Infopaq. Læs mere

Onsdag 26. marts 2003
DR og TV 2 sammen om indsamlingsshow til ofrene for krigen mod Irak
Danmarks to public service-stationer giver nu alle danskere mulighed for at yde et direkte bidrag til at hjælpe krigens ofre i Irak. Lørdag den 12. april samsender DR og TV 2 direkte fra Forum i København fra kl. 20.00. Caroline Boserup og Morten Løkkegård er værter for indsamlingsshowet, der byder på optræden af kendte danske kunstnere samt indslag og sidste nyt fra DR og TV 2s korrespondenter i og omkring Irak. Læs mere

Onsdag 26. marts 2003
Irak: Tv sender igen på trods af bombning
På trods af det amerikanske bombeangreb mod det irakiske tv's bygning i Bagdad natten til i dag onsdag, fortsætter irakisk tv med at sende. Den irakiske satellit tv sender igen - iflg. BBC - fra kl. 10 dansk tid på Hot Bird (13° øst), Arabsat (26° øst) og Nilesat (7° vest). Det nationale irakiske tv sender ligeledes igen i Baghdad - men antageligt anvendes en reserve-sender. (SHN)

Onsdag 26. marts 2003
Internationalt Journalistforbund fordømmer bombning af irakisk-tv; DJ er tavs
Mens Dansk Journalistforbund har forholdt sig ganske tavs om USAs bombning af den statslige irakiske tv-station i Baghdad, så har den internationale journalistsammenslutning IFJ (International Federation of Journalists) i dag fordømt bombeangrebet. IFJ siger i en udtalelse, at en civil tv-station ikke er et legitimt militært mål i en krig. Læs mere

Onsdag 26. marts 2003
USA: Tv-fiasko for Oscar showet
Ikke siden 1950erne har så få amerikanere fulgt glamouren og stjernerne i det årlige Oscar show. Kun godt 33,1 million seere fulgte værten Steve Martin indlede showet i år, mens der sidste år var 42 mio. seere, skriver Ekstra Bladet i dag. (SHN)

Onsdag 26. marts 2003
UK: Krigens rædsler er tabu på MTV
Seerne på musikkanalen MTV skal ikke risikere upassende påmindelser om den blodige krig i Irak. MTV Europe har derfor foreløbigt forbudt musikvideoer med grupper som Aerosmith, U2 og Radiohead. Videoerne indeholdt for voldelige billeder, og er udtrykkeligt blevet forbudt, skriver B.T. i dag, og tilføjer at MTV heller ikke vil vise videoer, hvis sange indeholder krigs-relaterede ord. (SHN)

Onsdag 26. marts 2003
Irak: Irakisk tv bombet af USA
Kort før daggry lokaltid i Baghdad ramte en Tomahawk missil det irakiske tv-selskabs bygninger i Baghdad. Samtidigt blev det irakiske informationsministerium ramt, oplyser CNN. Irakisk tv har ellers sendt - både via satellit og de lokale sendere siden krigens udbrud - men det er tilsyneladende slut nu. En talsmand for den amerikanske regering oplyser, at man ikke har lukket tv-stationen fra krigens første dag, fordi man fik nyttige informationer ved at følge udsendelserne. (SHN)

Tirsdag 25. marts 2003
Højt seertal til millionær-quiz på TV 2
Krigen mod Irak har naturligt ført til høj nyheds- og aktualitetssening på TV 2 og DR 1 - men det er ikke udelukkende nyheder, der tiltrækker seerne. Mandag aften var 'Hvem vil være millionær?' seernes "åndehul" mellem krigsnyhederne, hvor quizzen fik sit næsthøjeste seertal nogensinde: 1.354.000. Dette seertal er kun overgået én gang i quizzens historie, nemlig den 13. oktober 1999, hvor Anders Heigaard vandt en halv million kroner i overværelse af halvanden million seere. (SHN)

Mandag 24. marts 2003
Kritik af DR & TV 2s krigsbilleder
I weekenden har arabisk tv vist billeder af fem amerikanske krigsfanger, der blev interviewet til tv. Dette er et brud mod Génève-konventionen ifølge USA og Dansk Røde Kors. Både DR & TV 2 har vist billederne af krigsfangerne. Læs mere

Mandag 24. marts 2003
Flytning betyder besparelser for DR
Når DR rykker ud i Ørestaden i det nye byggeri skal DR have solgt TV Byen, men salget skaber problemer for DR idet det nu viser sig at være forbundet med store omkostninger. TV Byen og Radiohuset ér solgt – og for i alt 790 millioner kroner. Køberen har ved købet forlangt, at DR foretager en række vedligeholdelser og oprydninger, hvilket ifølge Berlingske Tidende påfører DR en lang række udgifter. Da DR har forpligtet sig til vedligeholdelserne og oprydningerne betyder det at der i år skal spares 110 millioner kroner i administrationen, et beløb der frem til 2006 vil stige ti millioner kroner. (KJ)

Mandag 24. marts 2003
Egmont på rette kurs
Mediekoncernen Egmont forbedrer sit regnskab med 260 millioner. Koncernens regnskab, der ifølge Mediawatch, blev offentliggjort mandag formiddag, viser, at resultatet før skat udgjorde 291 millioner kroner i 2002. En forbedring på 261 millioner kroner fra 2001. Egmonts resultat efter skat blev 199 millioner kroner mod et underskud på 40 millioner kroner i 2001. Koncernens omsætning øgedes med 5 procent til 8.9 milliarder kroner. (KJ)

Mandag 24. marts 2003
Frids Film udvider programmet med endnu en reporter i Hollywood
Fra filmens mekka i Hollywood vil seerne i de kommende programmer af Frids Film stifte bekendtskab med et nyt ansigt, nemlig Tina Jønhk Christensen. Hun vil sammen med Jeannie Mortensen sørge for at seerne bliver præsenteret for et overflødighedshorn af de bedste interviews med de allerstørste stjerner fra filmbyen. Læs mere

Lørdag 22. marts 2003
USA: Vil hellere se 'Venner' end krig
Det koster de amerikanske tv-stationer op mod 20 mio. dollar (140 mio. kr.) dagligt at dække krigen mod Irak, og alligevel viste en måling torsdag aften, at seerne hellere vil følge med i begivenhederne i sitcom-serien 'Venner' - end at følge med i ABCs krigsdækning. Politiken skriver, at der kun var 3.9 pct. af seerne på ABC mellem 18 og 49 år, der ønskede at følge krigen. NBC var oppe på 6.3 pct. (SHN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002