Kontakt os







 


Torsdag 27. november 2003
Johnni sejrede i BB: "Jeg vandt det lort"
Efter en seerafstemning blev det torsdag aften afsløret, at det blev den 27 årige Johnni fra Brønshøj, der vandt TvDanmarks reality-program Big Brother - og dermed et kreditkort med én mio. kr. På andenpladsne kom Tania, nr. 3 blev Henrik mens Raz blev nr. 4. Johnni kunne ikke gennemskue, hvorfor det netop var ham, der var mest populær hos seerne, og hans slutbemærkning var "Hold kæft - jeg har vundet det lort" inden rulleteksterne gik på, og TvDanmark slukkede for denne omgang af Big Brother. (SHN)

Torsdag 27. november 2003
Amin Jensen ny vært i 'Endelig fredag'
Når DR1s underholdningsprogram 'Endelig fredag' vender tilbage den 16. januar, er det med den populære komiker Amin Jensen som ny bestyrer. Han afløser dermed Kamilla Bech Holten, der ikke havde tid til at lave programmet pga. rejseaktiviteter og arbejdet som vært i 'Hjerterum'. Samtidigt forsvinder medværten Morten Résen og generelt sker der en opstramning af konceptet, bl.a. med nye features. Læs mere

Torsdag 27. november 2003
DRs julekalender vises også i US Virgin Isl.
Indbyggerne i det tidligere Dansk Vestindien får også chancen for at se grødnisser, pulternisser, kviknisser, calypsonisser og hr. og fru Fiffig-Jørgensen fra Holme-Olstrup op til jul. Den lokale public service-station, WTJX-TV, Channel 12 på Jomfruøerne - eller Virgin Islands, der nu hører under USA, har meldt sig som interesserede i at sende DR 1's julekalender, 'Nissernes Ø'. Læs mere

Torsdag 27. november 2003
Nissebanden går i aktion i Vestindien
På mandag er det den 1. december og det betyder kalendertid på tv. Årets julekalender på DR - 'Nissernes ø' - er mere end en almindelig dansk julehistorie. Spænding, underholdning og drama er essensen af årets familiejulekalender på DR1, der er skrevet og instrueret af Flemming Jensen. Da danskerne i 1917 solgte De Dansk Vestindiske Øer til USA og rejste hjem, glemte de at få nisserne med. Nisserne på Sankt Croix - De Dansk Vestindiske Nisser - har klaret sig på tropeøen, men får nu stadig flere problemer med den amerikanske julemand, der slet ikke opfører sig, som Julemanden skal. Derfor kontakter de Nissebanden i Danmark for at få hjælp. Læs mere

Onsdag 26. november 2003
Steen Tinning ny golf-ekspert hos Viasat
Viasat Sport, TV3 og 3+ er Danmarks absolut førende golf-kanaler med transmissoner fra over 100 golfturneringer hvert år. I spidsen har indtil dato stået Henrik Knudsen og Leif Nyholm sammen med en lang række dygtige reportere m.fl., der hver gang giver seerne gode golf-oplevelser. Men golf-redaktionen vil for seernes skyld være endnu bedre. Og Viasat Sport har derfor netop indgået aftale med den danske golfspiller Steen Tinning. Han har selv netop stoppet karrieren på Europa Touren efter 17 sæsoner, og han vil for altid stå tilbage som en af de danske hovedkræfter bag den optur, dansk golf har oplevet de seneste år. Læs mere

Onsdag 26. november 2003
Hurtigt TV 2-salg kan eliminere EU-sag
Kulturministeriet vil tvinge et salg af TV 2 igennem, inden statsstøttesagen i EU-Kommissionen er afsluttet. Et hurtigt salg kan nemlig i realiteten eliminere den trussel om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte til tv-stationen, der hænger som en sort sky over salget, skriver Børsen i dag. Der vil ikke kunne stilles krav om tilbagebetaling af støtten mod en ny ejer, hvis denne kan dokumentere, at der er betalt en markedspris for TV 2. (SHN)

Onsdag 26. november 2003
TV 2 står foran stærkt 2004
Når 2003 er omme, vil TV 2 kunne se tilbage på et rent jubelår med en rekordomsætning og en øget reklameomsætning på helt op til 150 mio. kr., der i vid udstrækning slår igennem på bundlinjen. Det skriver dagbladet Børsen i dag, og konstaterer at TV 2 også satser på vækst igen i 2004 - bl.a. og ikke mindst da stationen på Kvægtorvet får sit største sportsår nogensinde. Men der vil blive hård konkurrence fra TV3 og TvDanmark i 2004. Læs mere

Onsdag 26. november 2003
Tina Steele gik amok i retten
Det var med højrøstet tale, farverige ord og aggressive fagter, at den berygtede og temperamentsfulde Robinson-veteran Tina Steele forklarede sig i Københavns Byret i går, skriver B.T. Hun bar indkaldt til retten for at afgive forklaring i Biker Jens' sag mod Se og Hør. Tina Steele forklarede retten - med frustration og aggressivitet i stemmen - at hun aldrig havde haft sex med Biker Jens, som påstået af Se og Hør. Der falder dom i sagen den 22/12. (SHN)

Tirsdag 25. november 2003
FDA vil afskaffe dobbeltbetaling på TV
Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) opfordrede denne weekend fra sit landsmøde med repræsentanter for foreningens flere end 400.000 husstande Folketinget til at ligestille licensbetalerne, så ingen længere kommer til at betale flere gange for indholdet i programmerne fra blandt andet DR og TV2. Læs mere

Tirsdag 25. november 2003
DR fejrer Emmy onsdag
DR fejrer i morgen Emmyen med morgenmad til alle medarbejdere - og DRs tv-dramachef Ingolf Gabold er i "Profilen" onsdag aften. Seriens instruktør, producent samt hovedpersonerne Sofie Gråbøl og Peter Mygind ankommer til Danmark i morgen kl. 6.50. Derefter køres til TV-Byen, hvor de hyldes fra klokken cirka 8.45 til 9.30, og hvor der er morgenbrød og kaffe for hele personalet i TV-Byens kantine. Onsdag aften kan DR 1's seere høre mere om Emmyen og om sejren i New York, når DRs TV-Drama-chef Ingolf Gabold er gæst i 'Profilen' hos Kurt Strand klokken 21.25. (KJ)

Tirsdag 25. november 2003
Sæsonrekord for TV3s 'Par på prøve'
TV3 programmet 'Par på prøve' fortsætter fremgangen og kunne i går mandag notere en ny seerrekord på 496.000 seere og en share på 47 pct. (SHN)

Tirsdag 25. november 2003
Østrig: Tv via ADSL for kr. 110 pr. måned
Telekom Østrig tilbyder nu at man via ADSL kan få leveret både tv og radio gennem sin internetforbindelse for 110 kr. pr. måned. Kunderne kan foruden spillefilm og radio vælge blandt tv-stationer som ORF ½, Eurosportnews, Fashion-TV, MCM, MTV m.fl, skriver E-Pressen i dag. (KJ)

Tirsdag 25. november 2003
Popstars Jon slap med betinget dom
På baggrund af gårsdagens retsmøde i sagen mod ’Postars’ Jon Nørgaard og afslutningen af denne, meddeler Metronome Productions A/S, at sagen ikke får konsekvenser for samarbejdet mellem Metronome og Jon. Det oplyser Jons pladeselskab EMI Music. Jon var i går i retten, sigtet for groft overfald mod en jævnaldrende. Dermed ser det ud til at tv-vinderen igen kan fortsætte sin musikkarierre, der begyndte i TV 2-programmet ’Popstars’. Jon fik en betinget dom på 60 dage samt samfundstjeneste. (KJ)

Tirsdag 25. november 2003
Regeringen klar med millioner til TV 2
VK-regeringen er iflg. Jyllands-Posten klar til at lukke et økonomisk hul på i værste fald flere hundrede millioner kroner hos TV 2. Men kun så længe TV 2 er ejet af staten. Det fremgår af et aktstykke om TV 2, som skal behandles i Folketingets finansudvalg i morgen onsdag. Hullet i TV 2 opstår, hvis EU-Kommissionen fastslår, at TV 2 fra 1995 til 2002 har fået ulovlig statsstøtte og skal betale X antal mio. kr. tilbage. Der kan i princippet blive tale om 400-600 mio. kr. (SHN)

Tirsdag 25. november 2003
Svært at lave sitcom i Danmark
Det er endnu ikke lykkedes at lave en dansk sitcom, der falder i den brede befolknings smag, på trods af talrige og senest også særdeles gennemarbejde og velresearchede forsøg. DR og TV 2 har i realiteten opgivet, men på TV 2 Zulu har man ramt en smal målgruppe med 'Langt fra Las Vegas', der slutter i aften tirsdag, og dens afløser på Zulu er på vej. Politiken går i dag tæt på dansk sitcom: http://politiken.dk/visartikel.iasp?PageID=295932 (SHN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002