Kontakt os







 


Torsdag 4. januar 2007
TV 2 fjerner katastrofale seertal
På TV 2’s hjemmeside kan man på undersiden http://omtv2.tv2.dk blandt andet læse om TV 2-familiens seertal. B.T. skrev i går, at værterne, pga. de dårlige seertal, risikerer, at miste noget af deres værdi. B.T. har igen kigget nærmere på tallene for TV 2 News og konstateret, at der i en 33 pct. af døgnet – eller otte timer – slet ikke er nogen der ser TV 2 News. Læs mere

Torsdag 4. januar 2007
DR reklamerer på pornokanal
DR's Mikael Bertelsen har købt reklameplads på Kanal København for at markedsføre sit kommende DR2-program 'Den 11. time', der får premiere i begyndelsen af februar. Reklamerne for programmet sendes side om side med bl.a. reklamer for Sexshopping.dk og sexdating.dk når Kanal København holder pause i sine natlige pornofilmssendinger for at vise reklamer. I reklamen optræder Mikael Bertelsen iført slips med DR-logo. Optagelsen er lavet i den nye DR Byen. 'Den er sgu' god nok - han er tilbage' lyder det blandt andet i reklameteksten, der vises i blandt pornofilmene, skriver Politiken. Læs mere

Torsdag 4. januar 2007
Fem kvæstet af TV 2 News-bil
I jagten på nyheder er en af sendevognene fra TV 2 News endt i en trafikulykke i København, da TV 2-bilen bagfra påkørte en personbil, oplyser nyhedsbureauet Localeyes ifølge Poltiken. Fem personer kom til skade ved uheldet. Ingen skulle være i livsfare. (KJ)

Torsdag 4. januar 2007
Ny Discovery-dokumentar om beskidte job
Discovery Channel sætter fra på mandag fokus på verdens sureste job i dokumentarserien 'Beskidte job'. Serien vil tage seerne på en rundtur til, hvad man kalder "de mest groteske job" - alt sammen afprøvet på Discoverys egen vært Mike Rowe. Læs mere

Torsdag 4. januar 2007
DR Nyheder skal spare 17 mio. kr.
Medarbejderne på Radio- og tv-avisen fik i går besked om, at der er blevet brugt 17 mio. kr. for meget i 2006, og at der derfor kommer en sparerunde. "Medarbejderne er meget kede af det", siger tillidsmand på tv-avisen Jørgen Laurvig til dagbladet 24 timer. Sparerunden kommer oven i to andre sparerunder DR skal igennem. (SHN)

Onsdag 3. januar 2007
Alle DR-programmer skal tekstes fra 2012
Med den nye public service-kontrakt, som er indgået mellem kulturministeren og DR har parterne aftalt, at DR fra og med år 2012 er forpligtet til at tekste alle sine udsendelser til fordel for synshæmmede. Brian Mikkelsen er meget glad for den nye kontrakt. Læs mere

Onsdag 3. januar 2007
DR's public service-kontrakt på plads
Kulturministeren har i dag underskrevet public service-kontrakten med DR for perioden 2007-2010. Public service-kontrakten fastlægger de programmæssige forpligtelser DR skal opfylde de næste fire år for de ca. 3,3 mia. kr., DR årligt modtager af licensprovenuet. Læs mere

Onsdag 3. januar 2007
TDC åbner for direkte tv på mobilen
Danmarks største teleudbyder, TDC, er nu klar med det mest omfattende tv-tilbud på mobiltelefonen, der endnu er set i Danmark. Seks af de mest populære danske tv-kanaler kan nu ses direkte på mobiltelefonen. Det er DR1, DR2, TV 2, TV 2 News, Kanal 4 og Voice TV. Men prisen for at se tv på mobilen er høj og svarer næsten til halvdelen af licensen. Læs mere

Onsdag 3. januar 2007
'Sangstjerner!' Nyt talentshow på Kanal 5
Thomas Mygind og Anne Katrine Okholm Skole hviler danseskoene og opfordrer nu ukendte sangtalenter til at melde sig til Kanal 5's nye store talentshow 'Sangstjerner!' Deltagerne dyster om titlen som Danmarks bedste sangduo og en førstepræmie på kr. 250.000. Læs mere

Onsdag 3. januar 2007
DR's abort-afsløring er rundt i Europa
Det sker bestemt ikke hver dag, at nyhedsmagasiner fra DR bliver vist på tv-skærme over hele Europa. Men det er efterhånden ved at være tilfældet med Magasinet Søndag fra den 29. oktober sidste år, hvor DR viste afsløringerne af en privat abortklinik i Bracelona, der foretager aborter helt frem til den ottende graviditetsmåned. Læs mere

Onsdag 3. januar 2007
Sidste uges seertal - julen 2006
Juledagene har sat sit spor på sidste uges seertal, hvor danskerne igen kunne få et gensyn med ’Krøniken’, der vendte tilbage 1. juledag med næstsidste afsnit. Mens det sidste afsnit, der blev sendt i denne uge, opnåede næsten 2,5 millioner seere, kneb det lidt mere for Kaj Holger, Ida, Palle og de andre karakterer, at slå seerrekorder. ’Krøniken’ fik den 25. december knap 1,9 millioner seere, hvilket så absolut må sætte DR tilfreds. DR har i det hele taget god grund til at være tilfredse med julens seertal eftersom DR for en gangs skyld satte sig på hele top 10 over ugens mest sete udsendelser. Læs mere

Onsdag 3. januar 2007
Japan: NHK undskylder nøgenstunt
20 dansere i hudfarvet bodysuits på den nationale kanal nytårsaften, vakte forargelse i Japan, hvor NHK nu har set sig nødsaget til at undskylde episoden. Læs mere

Onsdag 3. januar 2007
TV 2 News fortsat gratis på nettet
TV 2 News får endnu to måneder som gratiskanal på nettet for at flere kan stifte bekendtskab med kanalen, der stadig har meget svært ved at få fat i seerne. Samtidig er den forsvundet fra tv-skærmene flere steder, fordi prøveperioden er slut i mange antenneanlæg. Læs mere

Onsdag 3. januar 2007
DR's dramaafdeling bliver i Gyngemosen
De næste fem år vil hovedparten af DR's tv-serier blive lavet i TV Byen, hvor DR lejer sine gamle studier. Der er nemlig slet ikke plads i DR's nye domicil i Ørestaden, skriver Berlingske Tidende. DR's dramachef Ingolf Gabold er godt tilfreds og vil gerne blive permanent i TV Byen, men DR's direktion har pålagt Gabold at finde egnede lokaler i nærheden af DR Byen senest sommeren 2009. Nettoudgiften ved at fortsætte dramaproduktionen i TV Byen er cirka otte mio. kroner årligt inklusiv leje af lokaler. (SHN)

Tirsdag 2. januar 2007
TV Avisens vejrudsigt sendes fra husbåd
DR følger TV 2 Vejrets eksempel og flytter nogle af TV Avisens vejrudsigter udendørs. Det sker fra en husbåd i Københavns Havn. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002