Kontakt os







 


Onsdag 7. juni 2006
Brancheforening: Medieforlig kortsigtet stykke politisk håndværk
IT-Branchen, det tidligere IT-brancheforening, er stærkt utilfreds med afsnittet om medielicens i det nye medieforlig, som de mener skaber unødvendigt administrativt bøvl for såvel detailhandelen og forbrugerne og mener, der skulle have været indført en husstandslicens, sådan som det tidligere har været på tale i debatten op til det netop indgåede medieforlig. Læs mere

Onsdag 7. juni 2006
Licenskontoret skal kontrollere internethastighed – grænsen er 256 kbit/s
Med det nye medieforlig betyder det, at der nu skal betales medielicens, hvis man er i besiddelse af en computer, der kan modtage og vise tv-signaler eller billedprogrammer via nettet. Licensen skal betales selvom computeren ikke har indbygget tv-tuner (analogt som digitalt) fordi flere og flere stationer tilbyder tv-udsendelser sendt via internettet. Det afgørende er nu størrelsen på din båndbredde. Læs mere

Tirsdag 6. juni 2006
DK4 solgt til investeringsselskab
Euro Trust har solgt den danske tv-kanal DK4 til investeringsselskabet Tritel, der koncentrerer sig om medievirksomhed og allerede har fingre i den omdiskuterede Live Networks. Det skriver Børsen på dets hjemmeside. Salgsprisen er ikke oplyst. (SHN)

Tirsdag 6. juni 2006
Bredt medieforlig på plads
Regeringen indgik i dag tirsdag et bredt medieforlig med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF. Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler: "Jeg er meget tilfreds med den aftale, vi har indgået. Den fremtidssikrer DR og TV 2 og giver også forbedrede vilkår for det private produktionsmiljø. Vi slår fast, at DR er vores centrale public service-station, men vi sikrer også, at DR får den konkurrence, der er nødvendig for, at stationen hele tiden udvikler og forbedrer sig." Læs mere

Tirsdag 6. juni 2006
Medieforlig måske på plads i dag
De mediepolitiske ordførere mødtes i dag kl. 9.30 i Kulturministeriet til, hvad flere kilder overfor TV 2, siger, bliver det sidste møde i forhandlingerne om et nyt medieforlig for perioden 2007-2010. (SHN)

Tirsdag 6. juni 2006
DR må godt få flere kanaler
Her under medieforhandlingerne siger kulturminister Brian Mikkelsen (K), at DR godt må få flere kanaler i det nye digitale netværk, men indholdet skal være ”uundværligt”, siger han. Læs mere

Tirsdag 6. juni 2006
Deltagerne i årets Robinson Ekspedition
TV3 har netop offentliggjort navnene på deltagerne i årets udgave af Robinson Ekspeditionen. Deltagerne i 2006 kommer fra sportens verden, der skal deltage i realityshowet som i år bliver optaget i Panama. Værten er fortsat Jacob Kjeldberg. Læs mere

Tirsdag 6. juni 2006
Danskerne har langt mere tillid til radio og tv end til dagspressen
Hele 73 pct. af danskerne har tillid til, hvad de hører i radioen, mens 67 pct. har tillid til, hvad de ser på tv. 20 pct. angiver, at de IKKE har tillid til radioen og 29 pct. angiver, at de IKKE har tillid til tv. Dagspressen klarer sig betydeligt dårligere; kun 46 pct. undtrykker tillid til, hvad de læser i aviserne - faktisk er der flere, der IKKE har tillid til dagspressen - nemlig 49 pct. Det fremgår af en undersøgelse TNS Gallup har lavet i forbindelse med en Eurobarometer undersøgelse og som refereres i magasinet TNS Gallup Viden. (SHN)

Mandag 5. juni 2006
Palæstina: Tv-station angrebet af Hamas
Bevæbnede mænd fra Hamas har brudt ind på et tv-kontor i Gaza og ødelagt udstyr og truet stationens journalister på det palæstinensiske tv´s kontor i den sydlige by Khan Yunis i Gaza. Omkring 100-hamas-folk deltog i aktionen, skriver Ritzau. Hamas tidligere kritiseret det palæstinensiske tv for at bringe misinformation om den islamisk-fundamentalistiske gruppe. Stationen kontrolleres af den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas. (KJ)

Fredag 2. juni 2006
Anna Louise fra ANR til Voice TV
The Voice TV har pr. 1. juli 2006 ansat 25-årige Anna Louise Holm-Nielsen som scheduler på The Voice TV i London. Anna Louise har schedulet RadioNets CHR-format og sideløbende været eftermiddagsvært på ANR Hit FM´s eftermiddagsshow ’Takt og Tone’. Læs mere

Fredag 2. juni 2006
Metallica og Depeche Mode live på MTV
MTV Danmark, der i tirsdags fejrede sin 1-års fødselsdag, sender i weekenden live, når to af verdens største bands går på scenen til Rock Am Ring. Transmissionen fra Tyskland begynder kl. 21 lørdag og søndag, og udover Metallica og Depeche Mode viser MTV også koncerter med Korn, Placebo og Franz Ferdinand. Læs mere

Fredag 2. juni 2006
TV Avisen skal have stærkere identitet
DR arbejder i øjeblikket på at ændre på TV Avisen. Der bliver ændret på stilen, værtsprofilen og udseendet, skriver Fokus. DR får hjælp fra en branding-ekspert, der skal være med til at skabe et værdigrundlag, som skal signalere, at DR’s nyheder skal være kontante og skarpslebne. TV Avisen kl. 18.30 har gennem de sidste år mistet 150.000 seere; noget som DR gerne vil have rettet op på. Ændringerne træder formentlig i kraft med udflytningen til DR Byen. ”Vi kigger på, hvad de gør i andre lande, og hvad de gør hos TV 2. I det hele taget på, hvordan seerne opfører sig i deres jagt på nyhedsformidling,” siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer til Fokus. (KJ)

Fredag 2. juni 2006
TV3 skruer ned for reklamelyden
TV3 og Viasat-kanalerne skruer snart ned for lydtrykket i reklamerne, lover koncernens informationschef Niels Jørgen Langkilde i Fyens Stiftstidende. Det sker efter henvendelse fra seerne, der er trætte af at skulle justere volumen når udsendelserne afbrydes af reklamer. Læs mere

Fredag 2. juni 2006
'Paradise Hotel' vender tilbage i 2007
'Paradise Hotel' har igen været en succes for TV3, og programmet har i denne sæson haft en trofast seerskare fire dage om ugen på næsten 140.000 seere. Og de kan se frem til endnu en omgang af realityserien i 2007.

Fredag 2. juni 2006
Finaledrama i 'Paradise Hotel'
Linda Algaard snød i allersidste sekund David og sikrede sig dermed 175.000 kr. i finalen i TV3's 'Paradise Hotel'. Mirja og Emil fik 75.000 kr. til deling. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002