Kontakt os







 


Torsdag 2. februar 2006
'Lev stærkt - dø gammel'
I programmet 'Lev stærkt - dø gammel' går TV3 tæt på danskernes livslængde og ser på, hvor lidt der reelt skal til for at forlænge livet for både deltagerne og seerne. 'Lev stærkt - dø gammel' er anført af den 48-årige læge Claus Hyldahl fra Lægernes Test Center i Danmark. Programmet har premiere torsdag den 16. februar kl. 20. (KJ)

Torsdag 2. februar 2006
TV3 uden rettigheder til 'Nynne'-serie
TV3 har ikke rettighederne til at producere en tv-serie over figuren Nynne, hæver dagbladet Politiken, der i årevis har haft figuren som et fast kulturelt indslag. Dagbladet kræver en forklaring fra TV3. Læs mere

Torsdag 2. februar 2006
Tyskland: ProSieben-overtagelse droppet
Den tyske mediekoncern Springer har droppet planerne om at overtage tv-kanalen ProSiebenSat.1, skriver Berlingske Tidende. Det sker i erkendelse af, at de tyske konkurrencemyndigheder har sat et stort spørgsmålstegn ved rimeligheden af en sådan overtagelse. Springer-koncernen hører til blandt Tysklands største mediefortagender, og en indlemmelse af ProSiebenSat.1 ville give koncernen en urimelig dominerende stilling på markedet. De to parter havde ellers aftalt en overtagelsespris på 4,2 mia. euro. (TN)

Torsdag 2. februar 2006
Psykologer: 'Krigerne' er for uetisk
Dansk Psykologforening kritiserer DRs dokumentarserie 'Krigerne' for at være for uetisk og manipulerende. DR afviser kritikken. Læs mere

Torsdag 2. februar 2006
Romantisk Valentines Dag på Viasat History
Viasat History markerer Valentines Dag den 14. februar ved at sende første del af den provokerende og sjove udgave af historien om 'Casanova'. Miniserien er et drama med fantastiske kostumer og et moderne syn på historien om den populære førsteelsker. I fortællingen følges verdens største elsker på eventyr fra de dekadente gader i 1700-tallets Venedig videre til salonerne i Paris og kong George II's hof i London. Første del af 'Casanova' sendes på Valentines Dag kl. 21. (TN)

Onsdag 1. februar 2006
TV3 laver ny dansk omgang 'Topmodel'
TV3 er på vej med en ny omgang dansk Topmodel. De sidste to gange har en norsk pige vundet, så nu håber TV3 i Danmark på en dansk vinder. Læs mere

Onsdag 1. februar 2006
'Nynne' som tv-serie på TV3
Mere end 420.000 danskere har siden efteråret 2005 ladet sig henrykke i biograferne med filmatiseringen af den populære figur 'Nynne'. Og de kan nu glæde sig til mere 'Nynne'. TV3 har sammen med produktions-selskabet bag filmen, Angel, indgået et samarbejde om at lade Nynne-figuren gå til tv. Fra marts 2006 skal der således produceres 13 afsnit til TV3. Læs mere

Onsdag 1. februar 2006
Vi er trætte af håndbold på tv
For første gang siden 2000 ser danskerne mindre håndbold end året før. Væksten har ellers været støt stigende de seneste år, men i 2005 knækkede kurven. Det oplyser Idrættens Analyseinstitut iflg. Ekstra Bladet. I 2004 så danskerne 94 millioner timer håndbold på tv - mens det i 2005 kun blev til 76 millioner timer. (SHN)

Onsdag 1. februar 2006
Tv fra DR Byen fra og med fredag
Når Jarl Friis-Mikkelsen og Camilla Ottesen fredag aften klokken 20 byder velkommen til en ny runde af underholdnings- programmet 'Showtime', bliver der samtidig skrevet tv-historie. Udsendelsen bliver nemlig det første program, der bliver sendt direkte fra DR Byen i Ørestad. Læs mere

Onsdag 1. februar 2006
Dreng får fri proces til at sagsøge TV 2
En af drengene fra TV 2's omstridte indslag om den ikke-eksisterende indvandrerbande Triple A har fået fri proces til at stævne tv-stationen, oplyser Politiken. Drengen blev af TV 2 hængt ud på landsdækkende tv som ganster, og stillede efterfølgende et erstatningskrav mod TV 2, som tv-stationen afviste, da man mente at have handlet i god tro. TV 2 fik i september en næse af Radio- og Tv-nævnet for indslaget. (SHN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002