Kontakt os







 


Fredag 9. september 2005
TV 2-regionerne vil have ny digital kanal
En kraftig udvidelse af sendetiden gennem en digital tv-kanal, mulighed for tv-distribution via bredbånd og mulighed for brugerbetalte tjenester. Det er de tre hovedpunkter i TV 2-regionernes medieoplæg. Læs mere

Fredag 9. september 2005
Bubber får TDC Børneprisen 2005
TDC Børneprisen - der blev stiftet af foreningen Børns Vilkår og TDC sidste år - er i år tilfaldet TV 2s studievært, Bubber, oplyser TV 2 | Medienyt. Det er børn, der indstiller kandidaterne til TDC Børneprisen, som er på 25.000 kr. Bubber vinder prisen, fordi ”han igennem hele sit tv-liv har haft børneperspektivet som det vigtigste”, lyder det bl.a. i begrundelsen. Bubber vil give prisen videre til "Unge For Unge-projektet", der arbejder med at tilbyde oplevelser til børn og unge i belastede boligområder. (TN)

Fredag 9. september 2005
Knap 1,3 mio. seere til fodbold på TV 2
Onsdagens målrige fodboldlandskamp i Parken mellem Danmark og Georgien blev set af knap 1.287.000 seere da den blev vist på TV 2. Sharen var 67 pct., og de to optaktsprogrammer havde seertal på h.h.v. 343.000 og 644.000, oplyser TV 2 | Medienyt. (TN)

Torsdag 8. september 2005
De radikale vil have husstandslicens
Det Radikale Venstres kommende medieforslag indeholder bl.a. nye regler for opkrævning af radio- og tv-licens, skriver Berlingske Tidende. Læs mere

Torsdag 8. september 2005
DR vil spare 95 mio. over to år - masseafskedigelser på vej
DR offentliggjorde i går, at de i dag ville bekendtgøre en økonomisk handlingsplan for de kommende to budgetår. Handlingsplanen dækker reelt over en besparelse og betyder, at cirka 100 medarbejdere må vinke farvel til deres arbejde hos DR. DR lover, at lyttere og seere ikke kommer til at mærke noget til nedskæringerne, men DR sparer alligevel 27 millioner i programproduktionen og vil nedlægger mellem- og langbølgesendingerne. Handlingsplanen bliver sat i værk i løbet af de kommende måneder. Læs mere

Torsdag 8. september 2005
UK: Gratis satellit-tv til briter
BBC og ITV er gået sammen om at levere gratis satellit-tv til de briter, der ikke kan modtage BBCs kanaler via deres digital modtager, oplyser Jyllands-Posten. Den nye service lanceres i 2006 som en konkurrent til BSkyB og bærer titlen Freesat. (KJ)

Torsdag 8. september 2005
Sendetiden fyldes ud med programmer, der ingen seere har
Ved et kig på tv-stationernes programoversigter opdages hurtigt en lang række programmer som hverken promoveres eller bliver omtalt i medierne. Årsagen er ganske enkel, der er nemlig ingen, eller næsten ingen, der ser programmerne. Programmerne er ikke nødvendigvis dårlige programmer, men tv-stationerne fortsætter med at sende dem fordi det fylder sendefladen ud. Læs mere

Torsdag 8. september 2005
TV 2 fyrer Louise fra Rundfunk - eneste forklaring er, at forandring fryder
Umiddelbart efter at TV 2's ungdomsprogram Rundfunk har modtoget prisen for bedste ungdoms-tv, har TV 2 besluttet at sparke studievært Louise Wolff ud. Iflg. Se og Hør har TV 2 ingen faglig kritik af Louise og eneste forklaring på fyringen er, at man på TV 2 har "Ønsket et stemningsskift". Den mandlige medvært på programmet - Tony - kan man ikke så godt bytte ud, mener Lotte Lindegaard fra TV 2. Han er jo en mand (!?). (SHN)

Torsdag 8. september 2005
Millionbesparelser og massefyringer i DR
De næste to år skal der spares et trecifret millionbeløb, der medfører massefyring i DR. Det er en af de første arbejdsopgaver den nytiltrådte genereldirektør, Kenneth Plummer, arbejder med. Senere i dag offentliggør DR planerne. Læs mere

Torsdag 8. september 2005
USA: CNN-meteorolog tabte besindelsen
På en af CNNs lokaludgaver mistede Chad Myers forleden besindelsen under forklaringen og sammenligningen af orkanerne Katrina og Camilles hærgen i USA i programmet CNN Daybreak. Studieværten, Carol Costello, afbrød sin kollega med spørgsmål, hvilket to gange førte til, at ’vejr-manden’ tabte besindelsen og højlydt snerrede af studieværten og smed med sine papirer. Læs mere

Torsdag 8. september 2005
Tvetydige S-meldinger om salg af TV 2
"Socialdemokraterne vil nu gerne være med til at privatisere TV 2. Partiet går med til at sælge tv- kanalen". Sådan skrev Politiken onsdag. Senere på dagen trak partiets medieordfører i land og sagde til Ritzau, at man ikke har opgivet bestræbelserne på at undgå et salg af TV 2. Læs mere

Torsdag 8. september 2005
Primetime skal vække danskernes EU-lyst
Fjernsynstransmitterede EU-høringer med almindelige danskere, er blandt ideerne i Folketingets Europaudvalg til at skabe en slags folkelig debat om EU's fremtid. Læs mere

Onsdag 7. september 2005
Direktør efterlyser langsigtet mediepolitik
Der mangler langsigtede beslutninger i dansk mediepolitik. Og ikke mindst stillingtagen til hvilken rolle medierne skal spille i samfundet. I stedet diskuteres petitesser, erklærer adm. direktør for Mediacom Nordic Group, Jonas Hemmingsen. Læs mere

Onsdag 7. september 2005
Kulturministeren sætter finansiering af public service på dagsordenen
Den fremtidige finansiering af public service tv og radio bliver det helt centrale spørgsmål i de kommende medieforhandlinger, erfarer Berlingske. Læs mere

Onsdag 7. september 2005
Radikalt ja til reklame-afbrydelser
Det Radikale Venstre siger overraskende ja til reklameafbrydelser midt i tv-udsendelser på de kommercielle kanaler. TV 2 skal dog fortsat undtages fra den mulighed. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002