Kontakt os







 


Tirsdag 14. maj 2002
TV3 udnævner ny direktør
Vicedirektør Jesper Grønholdt, 36 år, er i dag udnævnt til ny direktør for TV3 Danmark. Han har været ansat i MTG-koncernen siden 1997 og har i de senere måneder bestridt jobbet som vicedirektør for TV3s moderselskab i Danmark, MTG A/S, hvor han i samarbejde med MTG Danmarks adm. direktør, Jørgen Madsen, har stået for den daglige ledelse af koncernens selskaber i Danmark. Jesper Grønholdt afløser den nuværende TV3-direktør, Henrik Jensen, der skal være direktør for Carat Danmark. (SHN)

Tirsdag 14. maj 2002
Brian Mikkelsen gæst i Profilen
Regeringens udspil til medieforlig indbærer bl.a. salg af TV 2 Danmark og selvstændiggørelse af regionerne. Kulturminister Brian Mikkelsen er manden bag regeringens medieudspil, og han er gæst hos Kurt Strand i Profilen på DR1 i aften og senere kan lytterne ringe til ham i forbindelse med P1 programmet Poul Friis kl. 23.05-24.00 på DR P1. Telefonnummeret til programmet er 80 20 80 00. (SHN)

Tirsdag 14. maj 2002
Ny mediepolitik ventes vedtaget inden jul
Allerede torsdag og fredag i denne uge indledes de mediepolitiske forhandlinger om regeringens medieudspil, når Kulturminister Brian Mikkelsen mødes med repræsentanter for alle Folketingets partier. Det forventes at disse forhandlinger kan afsluttes inden sommerferien. I løbet af sommerperioden vil de forskellige lovforslag så blive udarbejdet og de vil blive sendt i høring. Hvis alt går som planlagt vil lovforslagene så kunne fremsættes i Folketinget til oktober og vedtages inden jul. (SHN)

Tirsdag 14. maj 2002
MTG roser medieudspil
Brian Mikkelsens medieudspil indeholder en række nyskabelser, som givetvis vil gavne de danske lyttere og seere, skriver MTG i en pressemeddelelse. Det gælder en klar public service-definition og en øget brug af uafhængige produktionsselskaber. Ligeledes roser MTG ministeren for at åbne op for øget konkurrence og øget forståelse for kommerciel medievirksomhed og kommerciel ytringsfrihed. (SHN)

Tirsdag 14. maj 2002
Visionært og intelligent medieudspil
I en kommentar til det medieudspil fra regeringen, der i går blev præsenteret af kulturminister Brian Mikkelsen, siger adm. dir. for TvDanmark Jesper Sehested Lund: "Jeg er glad for, at Danmark har fået en regering med en kulturminister, der tør bryde med de rammer og den vanetænkning, der har præget dansk mediepolitik i mange år. Kulturministeren har præsenteret et udspil i pagt med tiden, og den rivende udvikling hele medieområdet er inde i. Det er et udspil, der endelig gør op med Danmarks stilling som Europas mest monopolistiske mediemarked. Det er visionært og intelligent". Læs mere

Mandag 13. maj 2002
422.000 så fodbold på TV3
Fodboldkampen i SAS-Ligaen endte uafgjort med 1-1, men TV3, der sendte kampen scorede flere point. Der var nemlig 422.000 seere til kampen i går og det er 29 pct. flere end ved tilsvarende opgør sidste år, fortæller stationen. Fodboldkampen blev den mest sete danske klubkamp på TV3. (KJ)

Mandag 13. maj 2002
Forfærdelse blandt græsrodsstationer
Mens regeringens forslag til en ny mediepolitisk aftale både blandt partierne på Christiansborg og blandt aktører på markedet samt medieforskere modtages ganske positivt, så er holdningen helt anderledes hos de forskellige interesseforeninger for græsrodsradio & tv. De læste Brian Mikkelsens forslag med forfærdelse og spørger nu sig selv, om regeringen giver dødsstødet til lokalradio og -tv? Læs mere

Mandag 13. maj 2002
TV 2 Zulu indfører brugerafgift
TV 2 Zulu indfører sin egen licens ad bagvejen via en delvis brugerfinansieret kanal pr. 1. januar 2003. TV 2 Zulu omdannes samtidig til et aktieselskab ejet 100 pct. af TV 2. Ændringen og tilføjelsen af brugerafgiften betyder, at Zulu ikke længere vil være en del af TV 2s public service-virksomhed. Læs mere

Mandag 13. maj 2002
TV3 glade for regeringens medieudspil
TV 3 og Viasat roser kulturminister Brian Mikkelsen (K) for medieudspillet, blandt andet for at åbne op for øget konkurrence og øget forståelse for kommerciel medievirksomhed og kommerciel ytringsfrihed. TV3 ser også med interessante øjne på meddelelsen om at regeringen agter at digitalisere det jordbaserede sendenet, men peger på at her skal være et bredt politisk forlig så investorer tør bruge penge på nettet. Læs mere

Mandag 13. maj 2002
TV 2 kan leve med medieudspil
TV 2 chefen, Christina Lage har op til regeringens nu fremlagte medieudspil været meget skeptisk, men i dag har siger hun at medieudspillet er til at leve med. "Medieudspillet er ikke så ringe endda, og jeg vil gerne kvittere for, at regeringen har taget sig tid til at undersøge sagerne ordentligt. Det gør jeg, dels fordi TV 2 ikke bliver privatiseret over hals og hoved, og dels fordi der bliver lagt vægt på public service og kvalitet som en vigtig forudsætning for en privatisering af TV 2", siger TV 2s administrerende direktør Cristina Lage i dag. Læs mere

Mandag 13. maj 2002
DR frygter masseafskedigelser
Regeringens udspil rummer mange fornuftige og tiltrængte initiativer og reformer, som vil kunne danne udgangspunkt for en tiltrængt revitalisering af den samlede danske mediesektor, siger DRs generaldirektør Christian S. Nissen i en kommentar til det netop offentliggjorte medieudspil. Men samtidigt peger han på, at kravet om en obligatorisk årlig udlicitering af 20 % af DRs programvirksomhed vil medføre et betydeligt antal afskedigelser i DR. Læs mere

Mandag 13. maj 2002
TV 2 privatiseres; regioner licensfinansieres
Det landsdækkende TV 2 skal omdannes til et statsligt aktieselskab og privatiseres hurtigst muligt, mens de regionale TV 2 stationer skal finansieres direkte over licensen og skal fortsætte som public service stationer. Det fremgår af regeringens udkast til en ny medieaftale, der blev fremlagt i eftermiddag på et pressemøde. Hele oplægget kan læses på Kulturministeriets hjemmeside på www.kum.dk under Aktuelt. (SHN)

Mandag 13. maj 2002
Tilskud til græsrodsradio/tv halveres
De ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer modtog sidste år i alt 58 mio. kr. i tilskud fra Kulturministeriet, og i år fik de 50 mio. kr - heraf 38 mio. kr. fra licensmidlerne. Regeringen foreslår i dets udkast til en ny mediepolitisk aftale, at dette beløb reduceres til 25 mio. kr. årligt fremover. (SHN)

Mandag 13. maj 2002
Ingen licensstigning til DR
Der bliver ingen licensstigning for DR – kun kompensation for den ventede almindelige pris- og lønudvikling i samfundet – og fremover skal DR indrette sig på at få en professionel bestyrelsen og klarere regler for, hvad der forventes af stationens public service virksomhed. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) fremlagde i dag regeringens længe - med spænding - ventede udkast til en mediepolitisk aftale for 2002-2006. Af den fremgår det bl.a. at public service skal stå for kvalitet snarere end kvantitet, hvilket bl.a. indebærer, at jagten på høje seertal aldrig må blive det afgørende. Læs mere

Mandag 13. maj 2002
TV 2 privatiseres og sælges straks
Regeringens nye udspil til en ny medieaftale lægger op til, at TV 2 omdannes til et statsligt aktieselskab og sælges inden tre år, oplyser DR Nyheder i Middagsradioavisen. TV 2 mister dermed alle licensindtægter og skal fremover kun finansieres gennem reklamer. TV 2 regionerne udskilles og modtager licens-midler direkte - og fortsætter med at sende i vinduer på TV 2.

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002