Kontakt os







 


Tirsdag 9. august 2005
Sverige: Åsa Sjöberg ny programchef på TV4
Siden 1999 har Åsa Sjöberg arbejdet som projektleder på TV4, blandt andet på det populære Bingolotto, Farmen, Gladiatorerna og andre programmer. Men med snarlig virkning tiltræder hun stillingen som programchef for TV4. (KJ)

Mandag 8. august 2005
USA: Peter Jennings død
Tv-nyhedsvært igennem mere end 40 år, Peter Jennings fra ABC News, er død af kræft i en alder af 67 år. Jennings blev ramt af lungekræft i april måned og døde i går søndag. Jennings, der oprindeligt stammede fra Canada, var sammen med Tom Brokaw og Dan Rather, blandt de absolut kendeste nyhedsværter på tv i USA og var altid på skærmen når vigtige begivenheder indtraf. F.eks. var Jennings på skærmen i 60 timer efter bombeangrebet på New York den 11. septmber 2001. (SHN)

Mandag 8. august 2005
DR vil konkurrere på regionale nyheder
DR har planer om at sende regionale tv-nyheder fra alle DRs ni distrikter om to-tre år. Dermed tages konkurrence op mod TV 2's regionale stationer. Direktionen i DR er for øjeblikket i gang med at lægge strategien på området, og den skal forelægges for DRs bestyrelse i september. Læs mere

Mandag 8. august 2005
Aniston vil være kendt for andet end Venner
Jennifer Aniston har afvist at deltage i en ny dokumentar om den populære tv-serie ’Friends’, som TV 2 herhjemme har sendt under titlen ’Venner’. Ifølge Ekstra Bladet er Jennifer Aniston træt af kun at være kendt for sin rolle som Rachel mens de andre ”venner” ikke har noget imod at deltage i dokumentaren. (KJ)

Mandag 8. august 2005
DR forlanger licens for tv på PC og mobiltelefon
DR Licens anmoder politikerne om en lovændring, så det nu bliver muligt at opkræve tv-licens hvis man er i besiddelse af en mobiltelefon, der kan modtage tv-signaler eller hvis PC’en har indbygget tv-tuner. DR anslår, at 10.000 danskere ser tv via denne metode uden at betale licens. Ifølge Jyllands-Posten, kan DR dermed få en årlig merindtægt på 21 millioner kroner. Læs mere

Fredag 5. august 2005
TV 2 erkender fejl i indslag om indvandrerbande
TV 2 fastholder rigtigheden i et kontroversielt nyhedsindslag for et par uger siden om en indvandrerbande i Københavnsområdet. Dette til trods for, at de medvirkende føler sig manipuleret og at Politi og myndigheder nægter kendskab til banden. TV 2 erkender dog, at der er begået fejl i forbindelse med produktion af indslaget. Læs mere

Fredag 5. august 2005
Poul Thomsen går til filmen
Den populære tv-mand, som er kendt fra utallige DR-programmer, får væsentlig - og hemmelig - birolle i actionfilm fra Randers-egnen. Læs mere

Fredag 5. august 2005
Tyskland: Springer køber ProSieben
Axel Springer har købt aktiemajoriteten i ProSieben/Sat.1, der er Tysklands største kommercielle tv-station. Prisen angives at være 2.5 mia. Euro (knap 19 mia. kr.). Læs mere

Fredag 5. august 2005
Danmarks Værste Handyman
TV Danmark har, med hjælp fra den danske befolkning, opsporet nationens otte mest umulige handymen. Missionen er nu, at finde den mest umulige blandt de umulige – kort sagt: At kåre Danmarks Værste Handyman. De otte deltagere – og deres anmeldere – får tildelt hver deres lejlighed i en saneringsmoden ejendom på Amager. Og gennem en lang række forskellige opgaver skal de nu gøre alt hvad de kan, for at undgå den lidet flatterende titel. Lisbeth Janniche er vært og får støtte af Danmarks måske bedste handyman Flemming Leth. Læs mere

Fredag 5. august 2005
Reality-programmer i forandring
Hvor reality-programmer som eksempelvis "Robinson Ekspeditionen" tidligere kunne lægge gader og stræder øde og stensikkert var emnet under næste dags frokostpause, så fastholder den klassiske reality-genre med dens indbyggede konkurrencer og udstemninger ikke længere seerne i samme grad. Læs mere

Fredag 5. august 2005
UK: 'Tweenies' censureret på BBC
Den sædvanligvis komplet uskadelige børneudsendelse "Tweenies" er blevet udsat for noget, der ellers kun rammer eksempelvis rappere med grimt sprog. En britisk tandlægeorganisation havde klaget til BBC over en sang i udsendelsen, der opfordrede børn til at spise sukkersager dagen lang. Læs mere

Fredag 5. august 2005
StreamTV sender igen DR
Godt ni måneder efter DR ophævede aftalen med Optimal Stream, der tilbyder kabel-tv over bredbåndsforbindelser, genoptages distributionen nu igen, skriver Berlingske Tidende. Det betyder, at StreamTV's kunder atter kan se DR1 og DR2 via computeren eller fjernsyn med en set-top-boks. Ifølge StreamTV kræver det en bredbåndsforbindelse på minimum 2 Mpbs for at se selskabets tilbud om 15 fjernsynskanaler. (TN)

Fredag 5. august 2005
Tv-reklame har ikke længere effekt
Nogle af verdens største annoncører melder nu med rædsel, at tv-reklame ikke længere har den ønskede effekt som hidtil. Ifølge Financial Times frygter verdens største annoncører, at tv-reklame helt er ved at miste sin styrke og derfor i sted tester alternative markedsføringsmuligheder som internet, outdoor, butikker og ved selv helt at producere underholdningsprogrammer. "Det her handler om at dække os ind", siger Kevin Roberts, chef for reklamegiganten Saatchi Saatchi, ifølge Berlingske Tidende. (Foto: Ulf Pilgaard reklamerer for TV 2 Reklame) (TN)

Fredag 5. august 2005
Viasat Sport 3 sender live fra Americas Cup-kvalifikationen
Den 25. august kommer en del af den traditionsrige Americas Cup til Øresund, og Viasat Sport 3 sender alle sejladserne direkte i de syv lande i Norden og Baltikum. Blandt deltagerne er flere interessante danske navne. Jesper Bank, der er skipper for det tyske syndikat United Internet Team Germany, Jesper Radich, der er skipper for spanske Desafio Espanol, skipper Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner, der begge er med på det italienske Mascalzone Latino-syndikat. (TN)

Torsdag 4. august 2005
Tina Bilsbo vært for 'Huset'
Fra midten af august kan de danske tv-seere igen stille ind på en ny omgang "Huset" på TV 2, skriver Fyens Stiftstidende. Erik Peitersen er ligesom sidst handyman-viceværten, der gelejder de fire konkurrerende par igennem prøvelserne. Som noget nyt præsenterer TV 2 også live-programmet "Huset Direkte", hvor Tina Bilsbo blandt andet skal sørge for, at seerne lærer parrene bedre at kende. (TN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002