Kontakt os







 


Onsdag 7. december 2005
Rolf Sørensen – cykel-kommentator på TV 2
Den tidligere cykelrytter Rolf Sørensen bliver Jørgen Leths afløser når der igen skal kommenteres Tour de France på TV 2 til sommer. Rolf Sørensen har i flere år fungeret som ekspert fra studiet i Odense, når TV 2 har sendt cykelløb, men nu skal han altså banen i Frankrig til sommer, skriver B.T.

Onsdag 7. december 2005
DR: KODA- og Gramex-afgifter absurde
DR’s radiodirektør Leif Lønsmann mener, at vederlaget til rettighedshaverne, KODA og Gramex bør nedsættes fordi hele branchen trues og afgiften ødelægger det økonomiske fundament for radio- og tv-stationer – ikke blot de kommercielle, men også de statsejede. Læs mere

Tirsdag 6. december 2005
Tidligere DR-mand: kig på udgifter – ikke på licensindtægter
Tidligere tv-direktør i DR og nuværende tv-direktør i EBU, Bjørn Erichsen, skriver i et indlæg i Jyllands-Posten i dag, at den danske licens er alt for lav. Erichsen mener det er forkert at fokusere på, hvad danskeren skal af med i licens og tager DRs parti og ser mere på hvad DRs udgifter er. Læs mere

Tirsdag 6. december 2005
TV-Glad har modtaget handicap-pris
TV-Glad har netop modtaget prisen ”Särskilt omnämnande” i Nordiska Handikappolitiska Rådets utmärkelse 2005, ”TV som synliggör”. "Det vi er meget stolte over. Hæderen er for TV-Glad en anerkendelse af vores arbejde med at sikre ytringsfrihed for mennesker med funktionsnedsættelse via tilgang til medierne lokalt og globalt", oplyser stationen til tvnyt.com. (KJ)

Tirsdag 6. december 2005
MTV Danmark gør status
Det danske marked er en succes for MTV – nye tal viser, at share-andelen er steget med 59 pct. efter det første halve år. Læs mere

Tirsdag 6. december 2005
Rekord for www.dr.dk
I november slog dr.dk sin egen rekord. For første gang nogen sinde var der over 3 millioner brugere af dr.dk. Hele 3.137.275 brugere klikkede i november ind på dr.dk. Det er ny rekord for sitet og en milepæl for DR Interaktiv. Rekordresultatet skyldes blandt andet dr.dk/regioner, som fik en tilvækst på hele 251.000 brugere fra oktober til november, sandsynligvis på grund af kommunalvalget. (KJ)

Tirsdag 6. december 2005
Julemad med Jamie Oliver på TV Danmark
Julen nærmer sig – også for mesterkokken Jamie Oliver. Onsdag den 14. december og torsdag den 22. december kan TV Danmark præsentere to Jamie Oliver-madprogrammer, der oser af jul og ikke mindst julemad! Programtitlerne er: ’Det er bar' mad’ og ’Jul i New York’. (KJ)

Mandag 5. december 2005
Jørgen Svenstrup stopper som tv-chef
Jørgen Svenstrup stopper ved årets udgang som tv-chef for Angel Production A/S efter to år som producent for blandt andet 'Operation X' til TV2. Læs mere

Mandag 5. december 2005
Stærk start for 'Jul i Valhal'
Anmeldelserne var ikke for gode efter premieren på TV 2's nye familie-julekalender 'Jul i Valhal' men seertalsmæssigt har serien fået en flot start med et seertal på 1.2 millioner. Læs mere

Mandag 5. december 2005
Professionel fodboldspiller til DR1
DR Sporten får en ny studievært. I går spillede Peter Møller sin sidste kamp for FCK. Han stopper i klubben et halvt år før tiden, og efter nytår tiltræder den mest scorende spiller i superligaen gennem tiderne sit nye job i DR. Læs mere

Mandag 5. december 2005
God november for Discovery Channel
Discovery Channel har for alvor fået vind i sejlene og er i november måned gået frem med mere end 50 pct i seerandel i den primære målgruppe mænd 25-39 år, sammenlignet med november 2004. Discovery Channels seerandel var i november måned på 3.2 pct, hvilket gør den til kanalens næstbedste måned nogensinde. Kun juli 2001 var højere, men konkurrencesituationen i november er markant hårdere end i juli. I målgruppen personer 20-49 år er kanalen gået frem med 30 % sammenlignet med november 2004. Læs mere

Mandag 5. december 2005
TV 2 Vejret får nyt morgenstudie
Efter ti år er TV 2 Vejret klar til at præsentere morgenvejret i helt nye omgivelser, og værterne glæder sig til at vise seerne, hvad det nye studie består af. Læs mere

Mandag 5. december 2005
TV 2 Charlie og DR2 stærke varemærker
TV 2 Charlie og DR2 overrasker i den nyeste mærkevareanalyse BrandAsset Valuator 2005 (BAV), hvor forbrugerne giver karakterer til bl.a. medier. Læs mere

Lørdag 3. december 2005
Anders Ebdrup vandt 250.000 i poker
Den 21-årige Anders Ebdrup fra Lyngby tog sejren hjem ved det grønne bord på Kanal 5 fredag og verdensstjernen Gus Hansen kunne overrække den glade vinder 1. præmien på 250.000 kroner. Vinderen får nu sin første udfordring. Han skal spille poker mod stjernen Gus Hansen og de to kommentatorer Jacob og Jeppe Juhl. Der spilles til én af de fire har vundet to såkaldte freeze outs. Det vil altså tage mellem to og fem heats at finde vinderen. Der er 50.000 kroner på højkant til velgørenhed, og vinderen af 'PokerChamps – Special' fredag den 9. december kl. 23.05 på Kanal 5 kan frit vælge imellem fire gode formål, som han vil donere pengene til: Aids Fonden, Red Barnet, Læger uden Grænser eller Kræftens Bekæmpelse. (KJ)

Fredag 2. december 2005
Begravelsesceremoni på Viasat Sport 2
Fodboldlegenden George Best, der i fredags døde blot 59 år gammel, bliver begravet i morgen - lørdag 3. december - i sin barndomsby Stormont nær Belfast i Nordirland. Fra klokken 10.30 til 14.30 kan danske seere følge afskeden med en af verdens bedste fodboldspillere gennem tiderne - direkte på sportskanalen Viasat Sport 2. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002