Kontakt os







 


Onsdag 4. august 2004
Redningen af TV 2s økonomi i hårdknude
Den økonomiske redning af TV 2 efter EU-sagen om ulovlig statsstøtte er strandet. I juni hed det: "Om to-tre uger er sagen på plads". Nu siger Kulturministeriet igen "et par uger" og oveni, at salget af TV 2 udskydes. Læs mere

Onsdag 4. august 2004
DR har strammet reglerne for sponsorering
DR tager nu til genmæle i pressedebatten om seerkonkurrencer i sportsudsendelser, hvor bl.a. sponsorerede biler er hovedpræmier i telefon- og SMS-konkurrencer. DR hævder, at der er tale om en kombination af misforståelser og kontraktlige forpligtelser. Læs mere

Onsdag 4. august 2004
TV 2: Ikke hold i Viasats anklager
TV 2 afviser Viasats anklager om dumpning af reklamepriser. En medieforsker mener desuden, at Viasat har en dårlig sag, når virksomheden nu slæber TV 2 for EF domstolen. Til gengæld risikerer hele sagen i yderste konsekvens at spolere det planlagte salg af TV 2. Læs mere

Onsdag 4. august 2004
Endnu en fodboldspiller bliver kommentator på TV3+ og Viasat Sport
Den tidligere fodboldspiller fra landsholdet og anfører for FCK, Peter Nielsen, bliver fodboldkommentator, oplyser Viasat. Fremover skal Peter Nielsen være medkommentator på fodboldkampe, der vises på TV3+ og Viasat Sport. Peter Nielsen får sin kommentator-debut i UEFA Champions League-kvalifikationskampen mellem Gorcia og FC København, der vises direkte idag, den 4. august. Peter Nielsen skal også kommentere SAS Liga kampen mellem AGF og Brøndby den 8. august. (TN)

Onsdag 4. august 2004
Peter Schmeichel bliver vært på Champions League-kampe i fodbold
Den danske målmand, der selv har spillet med i flest Champions League kampe og også har vundet Champions League, er gået til sporten igen. Nu deltager han på den anden side af skærmen, oplyser Viasat. Fremover vil man kunne gense Schmeichel i rollen som vært på de Champions League fodboldkampe, der bliver vist på TV3+ og Viasat Sport. (TN)

Tirsdag 3. august 2004
'Ekstrem Hjemmeservice' mest set i hele Skandinavien
Det nyindkøbte program 'Ekstrem Hjemmeservice' på TV3 har affødt en historisk begivenhed. For første gang har samme program tiltrukket flest seere i alle tre lande på én gang. I uge 24 var 'Ekstrem Hjemmeservice' det mest sete TV3-program i både Danmark, Norge og Sverige. I Danmark så 198.000 seere programmet onsdag den 21. juli. Det er yderst sjældent at ikke-skandinaviske produktioner har flest seere i Skandinavien. I dette tilfælde er det første gang i to år, at en udenlandsk produktion har top seertal i Danmark. (KJ)

Tirsdag 3. august 2004
Nyt milliardkrav truer TV 2
Viasat blander sig nu i det økonomiske opgør med det statsstøttede TV 2 ved at anlægge sag ved EF domstolen med krav om at TV 2 skal betale godt 2 mia. kr. tilbage af den statsstøtte, som TV 2 modtog i perioden 1995-2002. Iflg. Børsen er Viasat især fortørnet over, at EU-kommissionen i sin afgørelse fra maj helt frikender TV 2 for at have brugt statsstøtten til at dumpe prisen i hele reklamemarkedet - til skade for de øvrige kommercielle tv-stationer. De danske priser på tv-reklamer er de laveste i Norden. (SHN)

Mandag 2. august 2004
Nye Boogieværter
Sommerpausen på DR TVs ungdomsmusikprogram, Boogie, har betydet omrokeringer og nu er der igen et goddag nye Boogieværter; Tatjana Haddow og Kristian Luc. Mikkel Herforth og Jeanet Trebbien stopper som Boogieværter, og redaktionen har blandt andet brugt sommerpausen til at caste mulige værtsemner De to nye navne, der skal på skærmen sammen med Huxi Bach fra programstart 5. august, er fundet. Læs mere

Mandag 2. august 2004
Strandvejsvillaen – sidste par bliver boende
I de kommende mange uger skal 14 vidt forskellige par kæmpe om Danmarkshistoriens største tv-præmie nogensinde: En strandvejsvilla til en anslået værdi af 3 mio. kr., beliggende i et af Danmarks mest eftertragtede boligområder, kun et stenkast fra Øresund. Der er blot en enkelt detalje – villaen er ikke bygget endnu. Parrene skal forsøge at opnå enighed og i fællesskab bygge den strandvejsvilla, som kun et af parrene i sidste ende vil stå med nøglerne til. De øvrige par har de selv stemt ud – ét par af gangen. Strandvejsvillaen har premiere mandag den 16. august kl. 20 og hvem der vinder afgøres ved den direkte finale på TV Danmark til efteråret. Læs mere

Mandag 2. august 2004
'Jesus & Josefine' som biograffilm
Jesus, Josefine, Thorsen og alle de andre populære figurer fra sidste års julekalender på TV 2 kan fra februar næste år opleves i biografen. Læs mere

Mandag 2. august 2004
DR-journalist bliver miljøminister
DRs studievært Connie Hedegaard flytter om på den anden side af kameraet, og bliver miljøminister. Udnævnelsen skete i forbindelse med den minister-rokade, som statsministeren offentliggjorde i dag. Den 43-årige Connie Hedegaard har bl.a. været chef for Radioavisen 1994 -1998 og siden 1998 studievært på DR2s 'Deadline'. Som studievært på DR2 har hun interviewet politikere og eksperter samt senest bestyret 'Deadline - 2. sektion' - et program for tros- og religionsspørgsmål. (TN)

Mandag 2. august 2004
TV3+ følger FCKs vej til Champions League
Forleden vandt FC København 1-2 på udebane over slovenske Goricia i UEFA Champions League-kvalifikationens 2. runde. På onsdag spilles så returkampen i Parken - en kamp seerne kan følge direkte på TV3+. Mere spænding bliver der formentlig, når FC København i tredje og sidste kvalifikationsrunde til Champions League skal møde det stærke franske hold Monaco. Det bliver på TV3+ den 11. august, hvis altså det danske mesterhold som ventet slår NK Gorica samlet, efter sejr i det første opgør. (TN)

Mandag 2. august 2004
Mere fodbold-fokus på TV3+
Viasats dækning af den danske SAS-Liga er netop gået i luften igen efter sommerpausen, og det samme er fodboldmagasinet Onside. Fra denne sæson sendes Onside hver søndag aften på TV3+. Læs mere

Mandag 2. august 2004
TV3 producerer ekstra 'VIP' Robinson
TV3 har en ekstra Robinson Ekspedition på programplanen. Udover Robinson Ekspeditionen, der går i luften planmæssigt i efteråret, byder TV3 senere på en særlig Robinson VIP, hvor 15 kendte deltagere fra Danmark, Sverige og Norge kæmper mod hinanden. Læs mere

Mandag 2. august 2004
Coca-Cola og TV3 lancerer læskedrik
Coca-Cola har for første gang i Norden indgået et strategisk samarbejde med et andet brand. Samarbejdet gælder en cross-branding mellem TV3 om læskedrikken Onside Sport®, der er udviklet af Coca-Cola og præsenteres sammen med fodboldmagasinet Onside. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002