Kontakt os







 


Fredag 5. marts 2004
Gallup: TV 2 er bedst til dokumentar
En Gallup-undersøgelse, offentliggjort af TV 2 viser, at danskerne vurderer tv-kanalen som det bedste medie til dokumentarprogrammer. 32 pct. af danskerne mener, at TV 2 er bedst, mens 26 pct. svarer DR 1. Ifølge TV 2 Medienyt, er specielt de unge og kvinderne begejstrede for TV 2s dokumentarprogrammer. 36 pct. af kvinderne peger på TV 2 som den bedste dokumentarformidler, viser Gallup-undersøgelsen. (TN)

Fredag 5. marts 2004
Ny sæson af 'Den 6. Sans' på TV 2
I den kommende uge er der sæsonpremiere på TV 2, på en ny omgang 'Den 6. Sans'. Den hidtidige vært, Peter Hansen, vil også stå i spidsen for programserien denne gang og de hidtidige holddeltagere, Gitte Madsen og Henrik Byager, er nu forfremmet til holdkaptajner i de nye udgaver, oplyser TV 2 | medienyt. Astrolog Christian Borup og psykolog Louise Stub Wittrup er med som eksperter på Henrik Byagers hold, mens Gitte Madsen får hjælp fra astrolog Adrian Russ Duncan og psykolog Merete Wedell-Wedellsborg. Første udgave ruller over skærmen på TV 2 onsdag den 10. marts. (TN)

Fredag 5. marts 2004
Svensk TV4 overvejer bud på danske TV 2
Svenske TV4's adm. dir. Jan Scherman lægger iflg. den svenske avis Dagens Industri op til at foretage opkøb i Norden, og avisen fremhæver det forestående salg af TV 2 som en oplagt mulighed. Det skriver Markedsføring i dag. TV4 er gældfri og har en høj likviditet. (SHN)

Fredag 5. marts 2004
TV3 vil købe OL
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har besluttet også at lade private tv-stationer byde på rettighederne til OL fra og med 2010, og TV3 er villig til at hive tegnebogen frem, skriver Ritzau i dag. Dermed er der måske udsigt til, at ikke alle danske seere ikke kan følge OL 2012 på nationalt tv. Læs mere

Fredag 5. marts 2004
DR temauge om sexovergreb på børn
Fra den 10. - 21. marts sætter DR fokus på et af landets mest tabubelagte emner: seksuelle overgreb og krænkelser mod børn. Tema-ugen vil bl.a. komme til at køre i DR1. Læs mere

Fredag 5. marts 2004
TV 2 flytter 'Dags Dato' - og sender i stedet 'Forsvar' søndag kl. 20
TV 2 har i de sidste uger haft særdeles lave seertal til 'Dags Dato' søndag aften kl. 20, når nationen har set 'Krøniken' på DR1. Trods opfordringer til at flytte det journa-listiske kvalitetsprogram er det ikke sket. Det sker først fra og med søndag den 14. marts, hvor DR er færdig med første omgang af 'Krøniken'. TV 2 flytter 'Dags Dato' til onsdag aften kl. 21.25 (første gang 10. marts), og i stedet vil TV 2 forsøge at kapre seere, der gerne vil se dansk drama søndag aften kl. 20. Søndag den 14. marts har TV 2 således sæson-premiere på 'Forsvar'. DR1 sender samtidigt et Troels Kløvedal program. (SHN)

Fredag 5. marts 2004
Stor forhåndsinteresse for TV 2 Charlie
Telefonen kimer dagen lang, mens jobansøgninger, programidéer og seer-ønsker vælter ind i kuverter og pr. e-mail til TV 2 Charlie. Blandt de mest markante seerønsker til den nye kanal er debatprogrammer. Kanalchef Frode Munksgaard siger til TV 2 | medienyt, at det ikke er nogen dum idé - bl.a. fordi debat-programmer har gode seertal i udlandet. (SHN)

Torsdag 4. marts 2004
TvDanmark 2 Lolland-Falster kæmper for come-back
Den lokale tv-station i Nakskov vil evt. fungere på "græsrodsbasis" indtil der findes en løsning på de manglende lokale udsendelser. Samtidig forsøger ledelsen at finde et andet domicil til tv-stationen. Læs mere

Torsdag 4. marts 2004
DR-direktør afviser kritik af intern undersøgelse vedr. omstridt tv-dokumentar
Generaldirektør Christian S. Nissen skal levere en mundtlig redegørelse for den interne efterforskning af skandaledokumentaren "Det tager børn da ikke skade af" til DR's bestyrelse. Læs mere

Torsdag 4. marts 2004
USA: Uterlighed i radio og tv skal koste dyrt
En slibrig eller grim bemærkning i radioen eller en uærbar kropsdel på tv, skal koste de amerikanske medieselskaber dyrt. Ifølge Jyllands-Posten, kan bøderne blive på op mod 500.000 dollars eller ca. 3 mio. kr. Læs mere

Torsdag 4. marts 2004
Fejl hos Gallup skyld i forkerte TV3 tal
Når TV 2 tirsdag eftermiddag udsendte en pressemeddelelse med seertal for TV3 programmerne 'Farmen' og 'Par på prøve' inkl. reklamebreaks skyldtes det, at Gallup ikke var i stand til at oplyse de rigtige tal - uden reklamebreaks, og pga. overgang til et nyt system hos Gallup var det heller ikke muligt manuelt at udregne de rigtige tal. De korrekte tal - uden reklamebreaks - blev først offentliggjort sent onsdag, og der er derfor ikke belæg for at sige, at TV 2 har snydt med seertallene. (SHN)

Torsdag 4. marts 2004
TV3 sikrer sig 'Kingdom Hospital'
Den amerikanske forfatter Stephen King er gået den danske instruktør Lars von Trier i bedene og har netop haft USA-premiere på sin udgave af Triers 'Riget'. Om det er lykkedes Stephen King at komme bare i nærheden af Triers fantastiske tv-serie, kan seerne selv finde ud af til sommer, når TV3 viser hele serien. Læs mere

Torsdag 4. marts 2004
Suzanne Bjerrehuus gør tv-comeback
Suzanne Bjerrehuus er iflg. pålidelige kilder i branchen tiltænkt rollen som studievært på TvDanmarks nye programn 'TV-Akademiet', skriver Se og Hør i dag. Suzanne Bjerrehuus blev kendt i 80'erne som bingovært med så berømte ord som "Sådan har jeg aldrig fået den før". Suzanne Bjerrehuus vil dog ikke overfor ugebladet bekræfte aftalen. (SHN)

Torsdag 4. marts 2004
TV 2 oplyser forkerte seertal for TV3
Tirsdag gik TV 2 ud med en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik at TV 2 selv var den store vinder i kampen om seerne mandag aften. Men de tal for konkurrenten TV3 - som blev oplyst af TV 2 - var forkerte. TV 2 havde nemlig - i strid med, hvad der er aftalt - medregnet reklamebreaks, mens TV 2 ikke tog reklamerne på TV 2 med. Dermed blev seertallene for TV3 anført lavere end de i virkeligheden var. Læs mere

Torsdag 4. marts 2004
TV3 binder tidligere 'Robinson'-deltagere
Hård konkurrence mellem tv-stationerne har fået TV3 til kontraktligt at binde tidligere deltagere i reality-programmer, så de ikke kan dukke op på en anden tv-kanal, skriver Politiken i dag. Juraekspert fraråder de medvirkende at skrive under. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 [>]








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002