Kontakt os







 


Mandag 5. januar 2004
Kamp om søndags-seere
Søndag aften har de sidste mange år været den aften, hvor danskerne har sat sig til rette foran fjernsynet og fulgt med i de mange programmer - særligt drama produktioner, som tv-stationerne har tilbudt danskerne. Læs mere

Mandag 5. januar 2004
78 pct. af seerne så ’Krøniken’
2.239.000 seere kiggede med, da tv-serien 'Krøniken' havde premiere på DR 1 søndag aften, og 20-årige Ida fra Ringkøbing valgte at gå sine egne veje i stedet for at tage på husholdningsskole. Det er højeste antal seere til et DR-program, siden Det Internationale Melodi Grand Prix blev holdt i København i maj 2001, og det højeste antal seere til tv-dramatik på DR i 12 år. Ét af afsnittene af 'Gøngehøvdingen' i 1992 havde sjovt nok også præcis 2.239.000 seere. Læs mere

Mandag 5. januar 2004
Sverige: TV4 har seersucces
Lørdag havde programmet ’Alla mot en’ premiere på Sveriges TV4 og programmet fik en succes-start. Programmet blev set af 1.595.000 seere hvilket betyder at næsten halvdelen af alle der kiggede tv fulgte med på TV4. Den gode start betød af filmen ’Truman Show’ og ’Generalens dottor’ fordoblede antallet af seere i aldersgruppen 15-44 år. Det nye sendetidspunkt for ’Bingolott’, der nu sendes søndag kl. 18 havde godt en million seere. Tilfredsstillende ifølge TV4. TV4 ændrede sidste år programformatet og har satset hårdt på at hente nye seere. (KJ)

Mandag 5. januar 2004
Lolland-Falster uden TvDanmark
Der har siden nytårsaften været sort skærm på TvDanmark 2 på Lolland-Falster. Årsagen er at manden med sendetilladelsen, formand og stationsleder i Nakskov Jørgen Halvorsen har opsagt nogle alternative økonomiske aftaler med TvDanmark-systemet. Det betyder at lokalredaktionen i Nakskov, som den eneste i det landsdækkende TvDanmark-samarbejde ikke får central støtte til produktion at lokale nyheder. Det oplyser Jørgen Halvorsen iflg. Radio SydhavsØerne i en pressemeddelse. Læs mere

Mandag 5. januar 2004
DRs ’Krøniken’ kom godt fra start
I går aftes havde DRs nye fiktionsserie ’Krøniken’ premiere. Og skal man dømme ud fra avis-anmeldelserne, ja så er ’Krøniken kommet rigtig godt fra start idet aviserne alle er begejstrede for DRs seneste satsning. Særligt er der ros til Anne Louise Hassing, der spiller den unge Ida, i den nye serie aviserne sammenligner med DRs ’Matador’ og DRs ’Edderkoppen’. Læs mere

Mandag 5. januar 2004
Lise Rønne fra DR til 'Rundfunk' på TV 2
Tidligere vært på musikprogrammet 'Boogie' på DR i Århus, Lise Rønne, starter som ny ungdomsvært på TV 2 programmet 'Rundfunk' i dag mandag. "Jeg er ved at have lidt kriller i maven - men kun på den fede måde", afslører 25-årige Lise Rønne overfor Ekstra Bladet søndag. Læs mere

Fredag 2. januar 2004
Flyttedag for DR-parabolseere
De digitale DR-signaler på satellitten Thor II er hidtil blevet udsendt på to frekvenser. Men fra mandag 5. januar 2004 samler DR sine aktiviteter på den ene og slukker for den anden. Læs mere

Fredag 2. januar 2004
Så godt som alle ser DR TV
DR TV er dén tv-station i Danmark, der når bredest ud blandt danskerne med sine programmer. Hver uge i 2003 har gennemsnitligt 84 pct. af danskerne fundet mindst én udsendelse, som de ville se på enten DR 1 eller DR 2, og det er et højere tal end nogen anden dansk tv-station kan fremvise. Til sammenligning var tallet 82 pct. for TV 2 og TV 2 Zulu, viser en beregning, som DR TV har lavet på baggrund af Gallups tv-meter-måling. Undersøgelsen viser også, at DR TV er størst i prime-time kl. 17-24. Læs mere

Fredag 2. januar 2004
USA: Millionbeløb til Michael Jackson
Den amerikanske tv-station CBS har angiveligt betalt Michael Jackson 1 mio. dollars for et tv-interview til programmet ’60 Minutes’. Michael Jackson arbejdede i forvejen på at lave en tv-aftale med CBS på 5 mio. dollars – en aftale CBS på forhånd havde udbetalt 1.5 mio. dollars i forskud på. Officielt er pengene ikke taget ud af budgettet for programmet ’60 Minutes’, men derimod taget fra et såkaldt underholdningsbudget. Dermed mener CBS ikke, at programmets integritet kan anfægtes, oplyser engelske og amerikanske medier. CBS nægter dog at have betalt for interview med Jackson. Afsnittet af ’60 Minutes’ med Michael Jackson vises på TV 2 torsdag den 8. januar. (KJ)

Fredag 2. januar 2004
Frankrig: Lempelse af tv-reklamer-regler
De franske love for fremførelse af tv-reklamer er med det nye år blevet lempet så det nu er tilladt at reklamere for bøger og aviser – men kun på kabel- og satellit. Dermed er et 30 år gammelt forbud nu ophørt efter pres fra EU, der også har pålagt en ophævelse af de franske regler for visning af supermarkedsreklamer på tv fortæller kampanje. (KJ)

Fredag 2. januar 2004
Martin Krasnik fra 'Deadline' hædret
Journalist Martin Krasnik, der er vært på 'Deadline' på DR 2, har fået 35.000 kroner i hæderslegat fra 'Axel og Magda Fuhrs Fond'. Han får legatet som en anerkendelse for sin "skarpsindige, kritiske og fornyende rolle som studievært på DR 2's Deadline" og fordi han "med solid viden, energi og åben, uforfærdet debatevne har sat aktuelle og kontroversielle debatter på programmet - altid lydhør for argumenter og udogmatisk i sin vinkel på stoffet," som det hedder i begrundelsen. Læs mere

Fredag 2. januar 2004
'Rejseholdet' mest sete program i to år
Næsten 2.2 mio. seere så med, da DR nytårsdag viste det 32. og allersidste afsnit af 'Rejseholdet'. Ifølge Gallup tv-meter var det helt præcise tal 2.198.000 seere, og de kunne åbenbart lide, hvad de så. På kvalitetsvurderingsskalaen fik 'Rejseholdet' vurderingen 4.5, og det opnår kun helt få programmer i løbet af et år. Med næsten 2.2 mio. seere blev 'Rejseholdet' også dét tv-program i næsten to år, som fik flest seere til at sætte sig ved skærmen. Den 17. marts 2002 var der 2.227.000 seere til 28. afsnit af 'Rejseholdet'. (SHN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002