Kontakt os







 


Tirsdag 5. november 2002
Anna Nicole Smith show nu på TV3
Den meget omtalte og ikke mindst omdiskuterede og barmfagre Anna Nicole Smith, 34, går i familien Osbournes fodspor på dansk tv og lukker seerne ind i sit privatliv. Det kan danskerne nu opleve fra mandag den 2. december kl. 24, hvor TV3 tager hul på det første af 13 afsnit af ’The Anna Nicole Show’. Læs mere

Mandag 4. november 2002
Fortsat fremgang for Canal Digital
Ved udgangen af september i år havde Canal Digital 828.000 digitale kunder i Norden. I forhold til september 2001 svarer det til en samlet kundetilgang på omkring 40 procent, og dermed har Canal Digital styrket sin position som Nordens største distributør af digitalt tv. Læs mere

Mandag 4. november 2002
TV 2 ledergruppe forhindrede fyring
Bestyrelsesformand for TV 2 Jens Bilgrav-Nielsen viftede fredag med en fyreseddel overfor TV 2s økonomidirektør Peter Parbo (billedet), men fyresedlen blev iflg. dagbladet Børsens oplysninger trukket tilbage, da Bilgrav blev mødt med en enig ledergruppe på TV 2, der ikke ville finde sig i en fyring af Parbo. Store dele truede endda med opsigelser og sort skærm "hvis der blev krummet et hår på Peter Parbos hoved", som et medlem af TV 2s ledergruppe udtrykker det. Avisen skriver videre at Parbo har bragt sig selv i spil som en efterfølger til Cristina Lage. Hun og Jens Bilgrav-Nielsen mødes i øvrigt mandag formiddag med kulturminister Brian Mikkelsen for at få en forklaring på ministerens mistillid til de to. (SHN)

Mandag 4. november 2002
TvDanmark-sendetilladelse i Holbæk i fare
TvDanmark 2 Vestsjælland er tæt på at miste sin sendetilladelse i Holbæk, hvor stationen sender på UHF-kanal 37, oplyser TV 2 Øst. Det lokale radio- og fjernsynsnævn i Holbæk Kommune har mistet tålmodigheden med tv-stationen fordi den ikke overholder den nuværende lovgivnings krav om én times lokalstof dagligt. Sjællandske Medier, der driver tv-stationen, tager truslen om fratagelse af sendetilladelsen roligt, og ser ingen grund til at lave om på hvordan man sender p.t. (SHN)

Fredag 1. november 2002
TV 2-ledelse banker Peter Parbo på plads
TV 2's adm. direktør, Cristina Lage, og bestyrelsesformand Jens Bilgrav-Nielsen har banket stationens økonomidirektør, Peter Parbo, på plads, skriver Politikens netavis. Iflg. Ritzaus oplysninger blev Parbo tvunget til at udvande sine tidligere udtalelser, og Parbo udsendte sent fredag en pressemeddelese, hvor han beklager at han har sået tvivl om TV 2's holdning og samtidigt understreger, at han står bag Cristina Lages ledelse. Iflg. Ritzau fik Parbo reelt valget mellem offentligt at erklære sin loyalitet overfor TV 2's officielle linie eller forlade sin stilling. (SHN)

Fredag 1. november 2002
Ole Michelsen og 'Bogart' takker af
En af de helt store på dansk tv igennem mange år, programvært og dansk filmverdens største ikon Ole Michelsen, har besluttet at lette på hatten og takke af. Han siger farvel til filmprogrammet 'Bogart' med udgangen af 2002 - efter 17 år. "Det har været et privilegium uden lige at få lov til at lave Bogart i så mange år. Det har været en sand fornøjelse at være hæmningsløst subjektiv, og blive taget alvorlig hver uge. Men nok er nok. Jeg er taknemmelig, og har lyst til at slutte i skønhed," siger Ole Michelsen om sin beslutning. Læs mere

Fredag 1. november 2002
Arne Notkin ny red.chef for 'Deadline'
DR2-programmet Deadline - nykåret som Danmarks mest troværdige nyhedsprogram af Berlingskes Nyhedsmagasin - skifter redaktør fra 1. november. Ny chef for Deadline bliver den 47-årige Arne Notkin, tidligere chefredaktør for BT. Notkin kommer dog senest fra en stilling som chef for TV-avisens Indlandsredaktion, og har tidligere arbejdet på TV 2 Lorry og Weekendavisen. Arne Notkin er uddannet cand. mag. i historie og filosofi. På posten som Deadline-chef afløser han Susanne Hegelund, der netop er blevet udnævnt til ny erhvervsredaktør i DR Nyheder. (SHN)

Fredag 1. november 2002
UK: Popstars for 'hasbeen' popstjerner
ITV er nu i gang med at planlægge en Popstars for alle de kunstnere, der er forsvundet mere eller mindre ud i glemslens mørke, og som ikke har været på hitlisterne i årevis. F.eks. kunstnere som Alvin Stardust, David Essex og Suzy Quattro. Tanken er at pakke en busfuld tidligere britiske popstjerner og så sende dem på tour i USA, hviljet måske kan sætte gang i karrieren igen. Programmet kommer til at hedde "Reborn in the USA". Læs mere

Fredag 1. november 2002
TV 2 / Nord udvider med middags-tv og bliver base for 'Set & Sket', der genopstår
Fra i dag fredag udvider TV 2 / Nord sine tilbud til de nordjyske seere på hver-dage med ca. 1½ times middigs-tv, herunder en nyhedsudsendelse kl. 11.58, oplyser TV 2 | medienyt. Tidligere har TV 2 / Nord sendt job- og turist-tv kl. 11.00-12.30, men det erstattes nu af udsendelser af bl.a. udsendelser fra den digitale forsøgskanal TV 2/Nord Digital. Fra 11.30-11.58 sendes 'Set & Sket', der dermed genopstår på TV 2. Det sker i samarbejde mellem de forskellige TV 2 regioner - med redaktion på TV 2 / Nord. 'Set & Sket' sendes fra i dag kun på TV 2 / Nord og TV SYD, men senere følger flere andre regioner. (SHN)

Fredag 1. november 2002
Seertilbagegang for Eurosport
Mens danskernes forbrug af sports-tv på TV 2 og TV 2 Zulu stiger, så falder seeningen af Eurosport i Danmark, skriver TV 2 | medienyt. I det seneste år har danskerne brugt ca. 8 timer på Eurosport, og dermed har seerforbruget været faldende siden 1999, hvor en dansker brugte mere end 12 timer på kanalen. (SHN)

Fredag 1. november 2002
Lederoprør ulmer på TV 2
Kulturminister Brian Mikkelsens mistillidserklæring forleden mod dele af TV 2s top har sat et rent opbrud i gang i hele tv-stationens organisation, skriver dagbladet Børsen i dag. Avisen oplyser at der er udbredt støtte og opbakning i ledergruppen på TV 2 til økonomidirektør Peter Parbos privatiserings-venlige fløj. Dermed synes adm. direktør Cristina Laga at stå mere og mere alene med sin skepsis mod privatiseringen. (SHN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002